Skotske Tom Gaulds vittige og melankolske bibelfortælling udkommer 10. august. Læs 18 sider fra bogen her.
Fra biblen kender vi filisteren Goliat som et krigerisk monster, der mødte en blodig skæbne for hænderne af den diminutive David. Historien er blevet sindbilledet på den sympatiske opkomlings sejr over den arrogante gigant, men hvad nu hvis Goliat bare var en stilfærdig bogholder – et uskyldigt offer for geskæftige generalers spidsfindige planer? Sådan lyder oplægget i Tom Gaulds “Goliat”.
Skotten med de stiliserede figurer og pertentligt skraverede baggrunde er kendt for sine vittige striber for bl.a. The Guardian, og på dansk kan nogle af hans kortere serier nydes i Aben malers “Begge to” fra 2005. Med sine knap hundrede sider er “Goliat” Gaulds første lange tegneserie.
Her er en fyldig forsmag på den twistede bibelfortælling, hvor vi ser planen, der fører til titelfigurens endeligt, blive sat i værk: