I morgen udgiver Forlaget Fahrenheit en dansk debut fra to helt nye serieskaber-navne. Se nærmere på den ambitiøse dystopi her.
De fleste danske serieskabere lader høre fra sig i antologier, på nettet eller rundt omkring på tegnestuerne, før de sender den første store tegneserieudgivelse på gaden. Men ikke Rune Nielsen og Thomas Fabian Delman.
Som tyve i natten har makkerparret, der til daglig arbejder sammen på designkontoret Kollision i Aarhus, i snart et par årtier (!) barslet med den ambitiøse science fiction-fortælling “Det kinesiske værelse”. I morgen ligger den endelig klar til afhentning i de danske tegneseriebutikker.
Og hvis alt det hemmelighedskræmmeri gør dig nysgerrig for at vide mere om værket – en skæbnetung, Kafka’sk gang cyberpunk tilsat en ekspressiv billedside med collage-indslag – så er der 14 sider at smage på lige her: