Pingpris-nominerede Ina Korneliussen fortæller om “Små dyr”, mens det internationale serieskaber-es Teddy Kristiansen beretter om sit samarbejde med amerikanske Steve Seagle.
Kavalkaden af Cav Bøgelund-interviews fra Copenhagen Comics fortsætter, stadig med Tue Søttrup bag kameraet. Oven for har Cav fat i Ina Korneliussen, der parerer spørgsmål om sin sådan da-debut “Små dyr” – Pingpris-nomineret til “Bedste danske” – og om ordløse tegneserier og fremtidige projekter.
Og herunder ses Cav i samtale med den internationalt anerkendte danske serieskaber Teddy Kristiansen, som deler toilet-anekdoter fra et langt professionelt parløb med forfatter Steve Seagle. Senest har de sammen lavet “Genius”, der udkommer på San Diego Comic Con i juli, og før det vakte Superman-historien “It’s a Bird” mere end almindelig opsigt. Veloplagt interview her: