Beretningen om ‘Mortensens mondæne meritter’ (MMM) blev påbegyndt af Lars Jacobsen for 25 år siden, og dette 4. bind i serien, ‘Den falske mumie’, genoptager den efter en pause på 15 år. Anledningen er, at børnebogsforlaget Lerner har købt de engelsksprogede rettigheder til hele seks styk MMM, de tre tidligere udgivne og tre nye albums, hvoraf dette er det første. Lars Jakobsen bliver dermed den første dansker, der får en hel serie udgivet på det amerikanske marked, hvilket må siges at være lidt af en begivenhed.
Denne anmelder må dog indrømme ikke at have fulgt med i meritterne tilbage i 90’erne og havde kun perifert bemærket, at de fandtes på det danske marked, men med ovenstående i mente var det med visse forventninger, at jeg gav mig i kast med ‘Den falske mumie’. Ydermere viser konceptet sig så at være tidsrejser, hvilket er et af mine absolutte yndlings-fiktions-emner – et plotmæssigt svar på et udødeligt jazz-tema, som der kan spindes uendeligt mange interessante variationer over: For blot at nævne et par af de allerseneste fx filmen ‘Source Code’ af Duncan Jones og Stephen King-romanen ‘11.22.63’.
I Lars Jakobsens udgave er udgangspunktet teknologisk, udmøntet i nogle tidspistoler, som kan skyde sig selv eller andre til ønskede tidsperioder. Teknologien er blevet stjålet af fæle terrorister, som har solgt den videre til alle mulige andre med skumle motiver. Mortensen, vores hovedperson, er tidsagent og har til opgave at opspore og stoppe misbruget af tidspistolerne. I ‘Den falske mumie’ indebærer det mødet med en vampyr i Transsylvanien (det staves med to s’er, Lars 🙂 ) i 1893, mysteriet om en bortført backpacker i 1993, samt stjålne antikviteter under borgerkrigen i Jugoslavien og en suspekt, natlig auktion i Paris i 1956.
Elementerne til en gedigen gang underholdning af den kulørte slags synes altså på plads, men efter denne anmelders mening halter plottet og udførelsen sine steder. Selve mekanikken i tidsrejserne er muligvis forklaret bedre i tidligere albums, men ved læsning af dette efterlades man med en del spørgsmål til, hvordan den helt præcist fungerer: Fx tager vores hovedperson af sted fra Prag i 1993 for at ankomme til en transsylvansk landsby i 1891 med tog efter en længere rejse, men da han skal tilbage til 1993, kan det tilsyneladende klares uden en tilsvarende transport, da han blot retter pistolen mod sig selv for i næste rude at dukke op i Prag.
Mortensen kunne selvfølgelig godt have foretaget den fysiske rejse uden for ruderne, men det svarer lidt til et andet sted i albummet, hvor han, efter at vi har fulgt ham til fods gennem gaderne i Sarajevo, fra en rude til en anden pludselig er udstyret med en motorcykel og motorcykelbriller uden anden begrundelse, end at han har brug for det for at følge efter et andet køretøj. Det bidrager til det generelle indtryk af, at handlingen i ‘Den falske mumie’ ikke så meget udspringer af et stringent udtænkt plot, men mere af nu-skal-der-ske-noget-spændende/dramatisk/mystisk. Og efter den grande finale med dertilhørende twist-gimmick sidder i hvert fald denne læser da heller ikke tilbage med følelsen af at have set alle brikkerne i puslespillet falde på plads, men snarere med spørgsmålet om, hvorfor historiens skurk dog har valgt en så uendeligt kompliceret og upraktisk måde at anvende tidsrejseteknologien til at opnå personlig vinding på.
MMM minder i den henseende om den slags film, hvor det afgørende er, at bilen eksploderer og ikke, hvad der får den til at eksplodere. Hvilket også er et helt legitimt valg for en ophavsmand at træffe, fx indrømmede Raymond Chandler efter sigende, at han sgu heller ikke selv kunne hitte rede i sine hårdkogte plots. Men hvor Chandler havde sin stemningsmættede coolness og cigaretstinkende miljøskildringer at sætte i stedet, så mangler ‘Den falske mumie’ et klart formuleret et-eller-andet-andet, som plottet skulle være en undskyldning for. Der er ikke noget udpræget fokus på personskildringerne eller på gengivelsen af de forskellige tidsperioder. Der er ikke en speciel humoristisk eller meta-reflekterende indfaldsvinkel til genren. Og der er ud over hovedpersonens navn heller ikke noget specielt dansk i serien, hvilket så kunne have været det unikke på det internationale marked.
Så selv om det på sin vis er ganske opmuntrende, at MMM udkommer i det store udland, er det svært at forestille sig, at serien skulle skabe større opmærksomhed omkring danske tegneserier eller tegneserieskabere anno 2012. Faktisk har jeg ikke kunnet finde et eneste tydeligt tegn, bortset fra copyright-notitsen, på, at denne udgivelse ikke stammer fra fx 1993, det højeste årstal, der optræder i ‘Den falske mumie’. På den måde er albummet en rejse tilbage i tiden, til før den grafiske romans gennembrud og de gode gamle dages forfald. Men den slags rejser er jo netop så fascinerende, fordi man tager den nutidige referenceramme med sig tilbage – hvad der altså ikke er tilfældet her.
Læs uddrag af ‘Den falske mumie’ her.
Karakter: 2 ud af 5
Titel: Mortensens mondæne meritter: Den falske mumie
Forlag: Wisby & Wilkens
Forfatter/tegner: Lars Jakobsen
Format: Hardcover, farver, 48 sider
Pris: 149,- kr. (set på Saxo)
Udgivelsesår: 2012
Udgivelsesland: Danmark
ISBN: 978-87-92602-14-5
Del på
