Dinosaurer, letpåklædte kvinder og øl. Det hele leveret med et stort glimt i øjet. Kan det blive mere kitschet?
Paul Arne Kring er ikke noget ubeskrevet blad i dansk tegneseriehistorie, men fylder omvendt ikke ret meget i de flestes bevidsthed. Samarbejdet med Ekstra Bladet omkring detektiven Bolette Hansen er nok hans kendteste arbejde fra perioden i slut 80’erne og nogle år frem. Men når man ser hans streg i den nye Weneetryhl 7 ”Brontosaurus – Tøser og tordenøgler’, så kan man godt ærgre sig over, at han ikke i højere grad har kunnet helliget sig tegneseriemediet. Paul Arne Krings streg ligner noget, der hører hjemme i for 50-60 år siden, fx ikke ulig Jean-Claude Forests “Barbarella”, bare lidt mere klassisk og skolet. Man har på fornemmelsen, at Kring kan tegne mere eller mindre alt, når han her både kaster sig ud i pin-up’er i science fiction-tøj, robotter, dinosaurer og rumfartøjer. Det hele er stort set pletfrit leveret, dog med et absolut fokus på hovedpersonerne, som stort set er med i samtlige ruder i albummet i halv eller hel figur.
Godt nok angiver Kring selv Raquel Welch som forbilledet for Weneetryhl, men Jane Fonda ligger nu også tæt på.
Der er da også noget umiskendeligt Barbarella over hovedpersonen Weneetryhl, som sammen med sit sidekick Ploid Spuni ved en fejltagelse er havnet og fanget i juratiden. Her er de to kvinder på jagt efter en tidspost, så de kan komme tilbage til deres nutid, en fremtid langt forud for vores. Stakkels Weneetryhl afklædes mere og mere i løbet af historien udsat for det ene ’uheld’ efter det andet. Så hendes utroligt flot tegnede sci-fi bukser må lade livet til fordel for svulmende kurver af bar hud. Forhindringerne dukker kontinuerligt op i form af dinosaurer, robotter eller deres egen klodsethed i en uvant tidsperiode, mens de kæmper sig vej mod tidsposten.
Det leveres med et konstant højt tempo og fordi Kring ofte punkterer alvoren og sin egen lumre afklædning af Weneetryhl, kan man leve med klicheerne og manglen på ret meget andet en kitsch. Weneetryhl og Spuni opfører sig som to elefanter i en porcelænsbutik, når de småskændes og drikker øl på deres vej mod tidsporten. Der bliver plads til en sidehistorie om tidsrejseparadokset samt lidt henvisninger til både Kubricks ”Rumrejsen år 2001” og Mona Lisa undervejs. Men primært er det ramasjang fra en ellers næsten svunden tid.
I mangel på billedmateriale ses her et ældre billede af Weneetryhl.
Hvis man kan gå ind på den præmis og genre og samtidig sige pyt til at det er bind syv og de første seks enten ikke er udgivet (endnu) eller i bedste fald svært opdrivelige eksemplarer af ”Sejd”, så fungerer Weneetryhl 7 faktisk godt. Rent grafisk suges man lydefrit ind i et gennemført imponerende univers, hvor Kring både er elegant og smidig i sin streg. Hver side har én diskret farvenuance, enten lys brun, grøn eller lilla, et enkelt men ganske velfungerende valg, der også giver mindelser tilbage i tiden. Samme elegance og smidighed er desværre ikke til stede i handlingen, men alligevel et underholdende og imponerende bekendtskab, der kører linen ud inden for sin genre.
Man kan se Paul Arne Kring tegne og fortælle om Weneetryhl i denne video
Titel: Weneetryhl 7, Brontosaurus – Tøser og tordenøgler
Karakter: 4/6
Forfatter/tegner: Paul Arne Kring
Forlag: Fyns Antikvariats Forlag
Form: 58 sider i farver, hardcover
Vejl. pris: 168,-
ISBN: 9788789861043
Udgivelsesår: 2015
Udgivelsesland: Danmark
