Et specialalbum med Tim & Thomas: Men hvor er Kiki?
Blutch er et af de helt store navne i den fransk-belgiske del af tegneserieverdenen. Hans prøven kræfter med en af de helt klassiske serier fra samme verden, Tim og Thomas, bliver også det første, han udkommer med på dansk.
Tim og Thomas, Tif et Tondu, udkom i Spirou fra 1938 til 1997 og er primært forbundet med tegneren Will(y Maltaite), som stod for indholdet i ruderne i størstedelen af perioden mellem 2. verdenskrig og 1990, og som sammen med Jijé (Jerry Spring), Franquin (Splint & Co, Vakse Viggo) og Morris (Lucky Luke) stod fadder til magasinets indflydelsesrige tegneserietradition. Indtil for en håndfuld år siden var der kun udgivet en lille del af de mange T&T-album på dansk, men det har forlaget Zoom på ganske kort tid vendt op og ned på med over 20 album, foruden Wills søn Érics spinn-off serie Chok og nu altså også Blutch’ bud i stil med de ekstraordinære eventyr der også er udkommet med figurer som Splint & Co, Linda & Valentin og Lucky Luke.
Blutch (Christian Hincker) er en gudsbenådet observatør og tuschekvilibrist og i stand til at finde og gengive det interessante, smukke og fascinerende i stort set alt, bygninger, kvarterer, maskiner, typer, tøj, planter, scener, vejrlig; hvad-som-helst vækkes til live og udstyres med særegenhed af hans halvtørre pensel. Han er beslægtet med andre nutidige, europæiske tegnere som landsmanden Christophe Blain og scheiziske Frédérik Peeters, såvel som amerikanske Craig Thompson. I virkeligheden er han i lige så høj grad viderefører af arven efter Will Eisner som Marcinelleskolens (den belgiske by, hvor Spiroukontoret lå efter krigen) Will.
Til historien har Blutch fået hjælp af sin lillebror Robber. De to brødre har elsket Tim og Thomas, siden de var små drenge, og er endda gået så langt som til at skrive og udgive den true crime-roman, som hovedpersonerne i tegneserien har udgivet, og som de er på signeringstourné for, da de får at vide, at deres veninde, grevinde Kiki, er blevet bortført. Deres bestræbelser på at opspore hende besværes af, at datteren til den kunsttyv, de for nyligt har sendt i fængsel, og som føromtalte roman omhandler, får dem overtalt til at tage hendes fars sag op igen.
Plottet er henlagt til 1986, men det er tydeligvis forfatteren Maurice Tillieux’ Tim og Thomas-manuskripter (1968-1978), denne kærlighedserklæring lægger sig mest op ad med sine ofte regnvåde, parisiske gader, whodunnit-opbygning og et islæt uhyggeligt/overnaturligt iblandet det overvejende realistiske. Det er også Tillieux’ album, de danske forlæggere fandt egnede til udgivelse her i landet tilbage i 1970’erne med Burma (nu Myanmar) fra 1980 som det ret fremragende højdepunkt, lige som det var Tillieux der digtede figuren Kiki, som dette album har som omdrejningspunkt.
Men hvor er Kiki er en smuk, men måske også en smule indspist hyldest til en klassisk serie, der herhjemme aldrig opnåede samme status som de sideløbende Lucky Luke og Splint & Co. Men det kan jo så være anledning til at stifte bekendtskab både med den, der i hvert fald i Tillieux’ og Wills version faktisk var ret fed, såvel som med Blutch’ lige dele nonchelante og sofistikerede streg.
