”Zero Girl” af Sam Kieth.
Sam Kieth er på banen på dansk med en udsyret historie om mobning, morderiske firkanter og forbudt kærlighed, der belønner den standhaftige læser med en rørende afslutning.
Sam Kieth er mest kendt for tegneserien The Maxx fra 1993, der desværre endte som en lidt uheldig animeret version på MTV, der slet ikke fangede den tegnede series originalitet og charme. Kieths arbejde kan groft set deles op i to afdelinger: den ene hvor han ’bare’ er tegner på diverse superhelteserier som fx Venom eller Lobo, og så den anden, hvor Kieth skriver og tegner det hele selv – gerne en blanding af dybt personlige, psykologiske historier sat ind i en superhelte-ramme. Zero Girl hører til sidstnævnte kategori.
I Zero Girl møder vi et noget aparte og udsyret persongalleri. Hovedfigurerne er Amy (Zero Girl), Tim, hendes erhvervsvejleder, bænkebideren Carl, der er en reinkarnation af Carl Gustav Jung og skurken Mor, der i starten af historien er leder af den pigebande, der mobber Amy. Amy er nemlig en noget speciel pige. I hendes verden er cirkler gode objekter, der beskytter hende mod konstante angreb fra diverse firkanter. Og når hun bliver flov over noget, trækkes der tråde tilbage til tidligere barndomsoplevelser eller til ting, der endnu ikke er sket, og så bliver hendes fødder våde. Der strømmer med andre ord grøn væske ud af hendes fødder, der tilmed har specielle superkræfter. En væske som historiens hovedskurk, Mor drikker og herefter forvandler sig til en morderisk, ur-moderlig version af Svampebobfirkant.
Både den grønne væske og scenerne hvor cirklerne forsvarer Amy er klare hilsner til tegneserien Hulk, som Sam Kieth arbejdede på lige inden han påbegyndte Zero Girl. Og i scenen hvor pigebanden dypper Amys hoved ned i en toiletkumme, sidder man som læser og frydes over henvisningerne til netop Hulk-serien.
Historiens omdrejningspunkt er en blodig ølbrik, som Amy ser i gentagne syn. Og dette objekt virker ærlig talt meget mærkeligt, indtil man når til de sidste sider, hvor mysteriet opklares på både rørende og visuel sublim vis.
Netop det visuelle i Zero Girl fortjener en yderligere kommentar. Sam Kieths varemærke er konstante skift mellem en meget realistisk streg, der knækker eller flyder ud og bliver karikeret, og så retter op og bliver realistisk igen. Og selvom selveste Alan Moore skriver i indledningen til Zero Girl, at Sam Kieth ikke minder om nogen andre illustratorer, så ser jeg dog klarer paralleller til Bill Sienkiewiczs visuelle udtryk fx i ”Stray Toasters”. Det kommer særligt til udtryk på Kieths forsider og i de paneler, hvor han selv har farvelagt med analoge midler.
Det ændrer dog ikke på Sam Kieths originalitet, og selvom Zero Girl måske ikke er det bedste fra hans hånd, så fortjener den at blive læst mere end én gang. Så hvis du er til jungiansk symbolik, Radioheads sang Creep og firkantede filipenser, ja, så er Sam Kieths nyoversatte Zero Girl lige noget for dig!
Rasmus Svarre Hansen
Karakter: 4/5
Værkets titel: Zero Girl
Seriens titel: Zero Girl
Forlag: G. Floy Studio
Forfatter/tegner: Sam Kieth
Oversætter: Steffen P. Maarup
Farve og form: Farver og hardcover
Sidetal: 130 sider
Pris: 188 kr. fra forlaget
ISBN: 978-97-91630-59-0
Originalt udgivelsesår: 2001
Aktuelt udgivelsesår: 2010
Originalt udgivelsesland: USA
Aktuelt udgivelsesland: Danmark
Tilknyttede titler: Zero Girl – Full Circle
Del på
