Det er mere end 26 år siden, den engelske forfatter Neil Gaiman valgte at spærre drømmenes hersker inde og dermed lagde fundamentet til første bind af tegneserien “Sandman”, der netop er udkommet i dansk oversættelse.
Når alt kommer til alt, så handler det om de små detaljer. Specielt hvis du som magikeren Roderick Burges beskæftiger dig med okkulte ritualer og sort magi. Og i særdeleshed hvis du har ambitioner om at tage selve døden til fange.
I starten af 1900-tallet svigter detaljerne nemlig Burges, og i stedet for at få døden spærret inde, ender han med at stå med drømmenes herres skæbne mellem sine hænder. Men ingen grund til at græde over spildte ritualer. I stedet frarøves dette overnaturlige, tavse, blege og skrøbeligt udseende væsen sine regalier og forsøges i årevis afpresset sine hemmeligheder.
Den engelske tegneserieforfatter Neil Gaiman blev i efteråret 1987 tilbudt at skrive en fast månedlig udgivelse for det amerikanske tegneserieforlag DC Comics. Tanken var at genoplive den på det tidspunkt nærmest ukendt og obskure figur The Sandman – men fortolket som en helt ny figur.
Gaiman fortæller i sit efterord til denne 250 siders bog, at arbejdet med at finde frem til figuren var lidt som en billedhuggers – figuren skulle frigøres fra den hvide blok af marmor. Finde vej fra Gaimans indre billeder af en bleg, ung mand og ned i et manuskript, som en tegner kunne arbejde videre med.
Frem fra dette arbejde vokser en fortælling om drømmenes herre, The Sandman, Ole Lukøje – lige så meget begreb som figur – der efter årtiers indespærring ikke blot skal generobre sin frihed, men også må genfinde sit formål, sine værktøjer og sin magtposition.
Det bliver en historie, der ender med at stikke af i en hel masse retninger på en gang. Neil Gaiman skriver selv i bogens efterord, at han dengang havde et ønske om at afsøge forskellige genrer lige fra den klassiske gyserfortælling til superhelte og fantasy. Resultatet er i sammenhæng klodset at læse og mangler et regulært fokus, men det overlever alligevel, fordi Gaiman har nogle virkelig gode ideer.
I første omgang hyres tegneren Sam Kieth til tegnearbejdet med Mike Dringenberg som rentegner, men det fungerer ikke. Igen er det noget Gaiman selv giver udtryk for i efterordet til bogen, men det udmønter sig også på siderne i en ofte træg billedfortælling, der er lige så usikker i sin streg som Gaiman er i sit manuskript. Kieth trækker sig efter de tre første oprindelige blade, og med Dringenberg suppleret af Malcolm Jones III kommer der bedre form på siderne.
Men ikke dermed sagt at Sandman i denne bog er blot i nærheden af at være grafisk rigtig lækker. Alt for ofte bærer siderne præg af hast og jag, figurernes anatomi sejler vel rigeligt omkring og udtrykket er mudret.
De første 200 sider af bogen er på mange måder et kig ind i den arbejdsproces, der dengang var nødvendig for Gaiman og hans tegnere at gennemgå, for at nå frem til “Sandman” både som månedlig udgivelse og figur. Et arbejde der resulterer i en tegneserie, som DC Comics dels bruger som fundament for hele deres underforlag Vertigo, som bliver spydspids i en modning af den amerikanske tegneserie og etablerer forfatterne som lige så store, hvis ikke større, stjerner end tegnerne.
Sandman finder sin form i bogens sidste fortælling ”Lyden af hendes vinger” – en lille perle af en historie, hvor figur og form falder på plads for såvel serieskabere som læseren. Det sker i mødet mellem Sandman og hans søster Døden, hvor Gaiman formår at knytte bånd mellem den metafysiske verden og virkelighed, som de to begrebsfigurer befinder sig i, og de realiteter, som vi almindelige dødelige lever i. Tegninger og manus balancerer og bliver en samlet læseoplevelse. Tonen rammes så rent alene på disse 24 sider sidste sider, at det er helt ok at skulle gennem orkesterprøven først.
Karakter: 3/5
Titel: Sandman, første del
Forfatter: Neil Gaiman
Tegner: Sam Kieth, Mike Dringenberg, Malcolm Jones III
Oversætter: Maja Gabelgaard Nielsen, Kristian Nordestgaard
Forlag: Forlaget RW
Form: Hardcover, 252 sider i farve
Vejledende pris: kr. 299