Skrevet af Marvel-Morten, illustreret af Mark Borello
Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk.
Det er endnu engang blevet brevkassetid! Mange af vores trofaste lyttere har sendt en bunke spørgsmål ind, og det er vores glæde og fornøjelse at besvare dem.
For mange år siden – alt for mange år – var jeg brevkassebestyrer i den hedengangne Marvelklub, og i de første mange år fik vi ret mange læserbreve med posten. Og det var rigtige breve! Skrevet på papir og det hele. Jeg får det næsten til at lyde som om, det var tiden med lertavler og kileskrift – hvad det selvfølgelig ikke var – men det føles bare sådan.
Men der er én ting, der ikke har forandret sig: Uanset om det er papir, lertavler eller elektronisk post, så er det de samme typer spørgsmål som i “de gode gamle dage” – og gudskelov for det.
Spørgsmål, der viser, at vores lyttere/læsere elsker disse mærkelige og (nogle gange) tåbelige verdener lige så højt som os selv. Og tit og ofte finder de på spørgsmål, som både er overraskende og fantasifulde.
Så en Supersnak-brevkasse to-tre gange om året er noget, du kan være ret sikker på. Og hvad du også kan være sikker på, er, at vi høres ved igen om to uger, hvor vi endelig får sat punktum for Allan Moore-året (som i typisk Moore-stil blev noget længere end et år).
… Og ja: Vi slutter af med elefanten i rummet, Neil Gaiman-dilemmaet: Kan man adskille kunsten fra kunstneren?
Rigtig god lyttehygge, og vi høres ved om to uger.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Vores 10-års jubilæumshæfte med artikler, tegninger og tegneserier kan købes nu.
Supersnak har også udgivet en bog! “Fra Moses til Superman” er en lille bog i stil med de populære “Tænkepauser”, den er rigt illustreret af Mark Borello og handler om et af de mest spændende og grundlæggende aspekter ved superheltene.
Og har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello