Peter Snejbjergs rablende sci fi-fortælling indtager 18.-pladsen på Copenhagen Comics’ “Tyve danske tegneseriefavoritter”-liste.
Før dette års Copenhagen Comics spurgte festivalen en lang række tegneserieskabere, oversættere, anmeldere, gallerister, forlæggere og andre, der beskæftiger sig professionelt med mediet, om deres danske tegneseriefavoritter. I alt 250 titler fandt vej til bruttolisten, og de 20 mest populære endte på udstillingen.
Bagefter blev nogle af stemmeafgiverne bedt om at begrunde deres favoritter. Teksterne, de skrev, kan over de næste 20 hverdage læses her på Nummer 9.
Den danske tegneserie er først i nyere tid blevet begunstiget med ærværdige institutioner af den slags, som kan levere krudt til en rigtig kanon – professionelle uddannelsesinstitutioner, specialiserede kritikere, akademiske tegneserieforskere og så videre. Derfor er der heller aldrig opstået en bredt anerkendt dansk tegneseriekanon. Listen her giver et bud på, hvilke værker, der nyder højest agtelse i tegneseriemiljøet.
—
18. Hypernauten
af Peter Snejbjerg og Henning Kure, 1990
“Hvis du tror, jeg har nogen idé om, hvad der foregår …”
Sådan lyder bagsideteksten på originaludgaven af Peter Snejbjergs maxi-album “Hypernauten” fra 1990. Og guderne skal vide, at det er et spørgsmål, man stiller sig selv nogle gange undervejs, især i den første tredjedel af bogen. Herefter begynder tingene og de mange handlingstråde at falde på plads og knyttes, og til sidst hænger det hele fint sammen – eller gør det?
Det er svært ikke at sidde tilbage med en fornemmelse af, at historien måske alligevel ikke HELT handlede om det, man troede – og som sådan er den et af de første eksempler på, hvad man kunne kalde “magisk science fiction” i dansk tegneseriekunst.
At der er masser af humor, ikke blot af den mere makabert/visuelle, groteske slags, men også sprogligt og dramaturgisk, er noget, man i dag betragter som en selvfølge fra Snejbjergs hånd. Men det var det så sandelig ikke dengang, hvor de få mere eksperimenterende serier ofte var præget af en skæbnetung selvhøjtidelighed. (Ikke Peters, altså!)
I kolofonen er den også dengang allestedsnærværende Henning Kure nævnt som inspirator, og mon ikke han har været medvirkende til at få plotbrikkerne til at falde på plads – det plejer HAN at være god til. Men humoren, fantasien og de allerede på det tidspunkt forbavsende sikre streger er helt Snejbjergs egen.
Det var mange år siden, jeg havde læst den sidst, men gensynet var udelt glædeligt.
– Per Vadmand, tegneserieskaber og oversætter
Del på
