19.-pladsen på “Tyve danske tegneseriefavoritter”-listen indtages af en ordløs nyklassiker fra Peter Kielland-Brandt.
Før dette års Copenhagen Comics spurgte festivalen en lang række tegneserieskabere, oversættere, anmeldere, gallerister, forlæggere og andre, der beskæftiger sig professionelt med mediet, om deres danske tegneseriefavoritter. I alt 250 titler fandt vej til bruttolisten, og de 20 mest populære endte på udstillingen.
Bagefter blev nogle af stemmeafgiverne bedt om at begrunde deres favoritter. Teksterne, de skrev, kan over de næste 20 hverdage læses her på Nummer 9.
Den danske tegneserie er først i nyere tid blevet begunstiget med ærværdige institutioner af den slags, som kan levere krudt til en rigtig kanon – professionelle uddannelsesinstitutioner, specialiserede kritikere, akademiske tegneserieforskere og så videre. Derfor er der heller aldrig opstået en bredt anerkendt dansk tegneseriekanon. Listen her giver et bud på, hvilke værker, der nyder højest agtelse i tegneseriemiljøet.
—
19. Fisk
af Peter Kielland-Brandt, 1994
Peter Kiellands tegneserie om en ur-fisk, der må så grueligt meget igennem for endelig at finde kærligheden, peger i så mange retninger både indholdsmæssigt og stilistisk, at albummet udgør et nøgleværk.
Fisk er episk i bogstavelig forstand. Det er en historie, der strækker sig fra ur-fiskens møde med de første køllesvingende huleboer og hele vejen frem til menneskehedens undergang, fortalt med så store spring i tid, at fortællingen burde knække – men netop af samme årsag ikke gør det.
Fisk er uden ord, for dem er der ikke behov for i Kiellands på en gang tunge og meget løsslupne streg. Side efter side demonstrerer han, hvor visuelt stærkt tegneseriemediet kan være, og fordeler fortællingen mellem ruderne og de hvide mellemrum.
Den måske bedste sekvens i Fisk findes på side 24. Aftenen før har ur-fisken været på kammeratligt druk, men hans nyfundne bodegaven vil morgenen efter ikke længere kendes ved ham. Ur-fisken prikker til manden, der i streg halvt opløses i et vredesudbrud. Da ur-fisken så mere insisterende ”båtter” til manden, forvandles stregerne i det efterfølgende billede til et møgfald af statisk støj.
Fisk er en tegneserie, som er humoristisk, sørgelig, spændende og endda til tider actionfyldt – den beskæftiger sig både med de små og store ting. I kraft af sit ordløse univers efterlader Fisk samtidig rigelig plads til, at læseren selv kan tolke med på forløbet.
Det er mesterligt udført.
– Thomas Berger, tegneserieformidler
