Carsten Fogh Nielsen slentrer en tur ned ad Memory Lane, men leverer Fourniers Splint & Co. varen?
Når man skal anmelde et bind i serien Splint og Co. – Den komplette samling kommer man ikke uden om nostalgiens betydning. Skønt Splint og Co. nok må betegnes som børne-/ungdomsserie, så er den primære målgruppe for Den komplette samling nemlig ikke børn og unge. Det er derimod folk der, som denne anmelder, læste Splint og Co. da de var yngre, og som nu er blevet gamle nok til at længes efter og have råd til at genoplive og genopleve deres ungdoms læseoplevelser.
… Men hvor er spirillen?
Faren ved den slags nostalgiske gensyn er, at man risikerer at blive skuffet. Dels er man ikke længere den person man var, da man første gang læste Splint og Co., og ens smag kan derfor have ændret sig radikalt. Og dels har tiden ændret sig, og historierne man læser risikerer dermed at fremstå gammeldags og utidssvarende. Omvendt kan man også være heldig. Det sker jo heldigvis sommetider, at de historier man elskede som ung, viser sig stadigt at være fængende og interessante. Så hvordan klarer historierne i bind 11 af Splint og Co. – Den komplette samling mødet med en nostalgisk anmelder?
De tre historier som er genoptrykt her, Varsleren, Tyrannen Kodo og Bønner overalt, er de sidste, som blev tegnet og skrevet af Jean-Claude Fournier, der overtog Splint og Co. efter Franquin. Jeg voksede op med Franquins udgave af Splint og Kvik og kan huske da Interpresse i begyndelsen af 1980’erne begyndte at udgive Fourniers albums. Dengang var jeg ikke udpræget begejstret for Fourniers historier, nok mestendels fordi jeg savnede Spirillen, som Franquin havde opfundet og selv beholdt rettighederne til. Men med tiden lærte jeg alligevel at sætte pris på Fourniers take på figurerne og de nyskabelser han indførte, som f.eks. forbryderorganisationen Trianglen, den japanske tryllekunstner Itoh Kata og ikke mindst den dejlige Ororea.
…Og hvor er “Varsleren?”
Genlæsningen af de tre album bekræftede i det store og hele til min barndomserindring om disse albums styrker og svagheder. Varsleren har det store og helt alt over skyggende problem, at den ’Varsler’ der både henvises til i titlen og har en meget fremtrædende placering på albummets forside ikke spiller den helt store rolle i selve historien. Han optræder et par enkelte gange og bidrager til dels at skabe lidt atmosfære og dels som en form for comic relief. Men han er ikke den centrale skikkelse, som man på baggrund af titlen ville forvente, og er ikke nær så uhyggelig som forsiden lover. Og dermed går gassen lidt af historien, som ellers er alvorlig nok og handler om atomkraft og atomaffald.
Tyrannen Kodo og Bønner Overalt er et sammenhængende dobbeltalbum, hvori Splint og Kvik møder den galsindede diktator Kodo, leder af det hermetisk lukkede asiatiske land Catung. Albummene handler om, hvorledes vores to helte med hjælp fra lokale oprørere og Grev Champignac får væltet Kodo og forvandlet Catung til et fredeligt, bønne-producerende samfund.
Historien fungerer på sine egne præmisser udmærket, men er undertiden lidt lang i spyttet. Til gengæld har Fournier indføjet en række til tider ret morsomme jokes i fortællingen, som gør læsningen en del mere underholdende, end den ellers ville have været. Den alkoholiserede australske pilot John Madflying er således et godt påfund. Og det er svært ikke at få sympati for den stakkels skildpadde, der igennem begge albums er ulykkelig og ugengældt forelsket i egernet Spip.
Den jævne midtbane
Samlet befinder de tre albums sig på den jævne midtbane. Der er ingen virkeligt mindeværdige øjeblikke og når man er færdig med historierne har man ikke umiddelbart noget behov for at genlæse dem, lige som Fourniers tegnestil ikke vækker de store følelser af hverken positiv eller negativ karakter. Fournier viderefører kort sagt Splint og Co. universet uden at revolutionere det og får bragt sit bidrag til serien sikkert i land. Det er ikke stor kunst, men mindre kan også gøre det.
Når dette så er sagt, så må det også siges, at der grund til at tage hatten af for forlagets arbejde med ekstramaterialet til dette bind af Splint og Co. – Den komplette samling. Ikke blot indledes albummet med et fyldigt, og fyldigt illustreret, forord af José-Louis Boquet, som præsenterer de tre album og fortæller om reaktionerne på Fourniers ret politiske historier og fortæller historien om, hvordan Fournier blev tvunget til at stoppe som tegner/forfatter på Splint og Co.. Albummet afsluttes desuden med en række fortællinger af og om egernet Spip, illustreret af Fournier, som ikke tidligere har været udgivet i albumform, samt med de fem første sider af et aldrig færdiggjort Splint-album, som Fournier var begyndt at planlægge men ikke lov at fuldføre. En af glæderne ved at købe samlealbums som det foreliggende er netop, at man her har mulighed for at få indblik i baggrunden for de publicerede historier, og det får man på glimrende vis i dette bind.
Hvis man skulle være meget hård, så kan have sine tvivl om, hvorvidt Fourniers historier i egen ret er værd at ofre så meget tid og opmærksomhed på. Men som del af serien om Splint og Co., en serie der har en central plads i den klassiske europæiske albumtradition, så glæder det denne nostalgiske anmelder, at Fourniers bidrag bliver taget alvorligt.
Karakter: 3/5 (2 stjerner for Fourniers historier + 1 stjerne for ekstramaterialet og forlagsarbejdet).
Værkets Titel: Splint & Co. – Den komplette samling, Bind 11: 1976-1979
Forlag: Forlaget Zoom
Forfatter/tegner: Jean-Claude Fournier
Oversætter: Per Vadman
Farve og form: Farve/Hardcover
Sidetal: 200 sider
Pris: 299,95 kroner
ISBN: 978-87-92718-07-5
Aktuelt udgivelsesår: 2011
Udgivelsesland: Danmark
Del på
