Et nyt tegneseriekollektiv, forlag og antologimagasin har set dagens lys på Viborg-kanten. Navnet er Octopulp, og attituden er rock’n’roll.
Der er grøde i tegneseriemiljøet på The Animation Workshop i Viborg. Udgivelser som Martin Bruun Pedersens Necrosis og Lars Krams Arch Enemy vidner om en talentmasse med et niveau, der rækker til mere end den danske tegneserieundergrund. Nu har fire serieskabere fra miljøet omkring animationsskolen slået pjalterne sammen som Octopulp.
I praksis indebærer det, at talenterne er samlet i ét studie, som The Animation Workshop har stillet til rådighed, og at de sammen laver antologien Octopulp – det første nummer udkom på den forgangne weekends Art Bubble-festival i Horsens. Men hvad indebærer det ellers?
– Octopulp er flere ting, forklarer serieskaber Lars Kram via mail:
– Det er et tegneseriekollektiv bestående af Tom Kristensen, Martin Bruun Pedersen, Igor Norohna og mig, Lars Kramhøft. Det er også navnet på vores antologimagasin. Og så er det en udgiver, der sender medlemmernes individuelle serier på gaden.
Hvornår og hvordan blev Octopulp dannet?
– Octopulp blev dannet i starten af april måned, men vi havde alle sammen lavet tegneserier i lang tid inden da. Igor startede på Open Workshop her i Viborg med sin serie Light Apprentice allerede i 2008, og vi andre er så kommet til lidt hen af vejen. Martin lavede f.eks. det første bind af Necrosis som sit bachelorprojekt på The Animation Workshops Computer Graphic Art-linje i 2010. Det var Igors ide at vi skulle forene os – han er den af os, der er mest professionel foreløbig, og har mest hands-on erfaring med udgivelse og distribution. Han har endda nogle interessante historier i ærmet om sit samarbejde med DC’s hedengangne tegneseriesite Zuda og Image Comics. Så Igor inviterede os i første omgang op i lokalerne ved siden af hans animationsstudie, som The Animation Workshop har stillet til rådighed, og derefter begyndte bolden bare at rulle. I den første weekend drak vi billig champagne og brainstormede vores logo.
Hvis du skulle karakterisere hvert Octopulp-medlem helt kort og firkantet, hvordan ville det så lyde?
– Tom Kristensen er den bedste kandidat til at blive en seriemorder. Han er den stille type, der laver de her dystre gyser tegneserier. Masser af blæk. Martin Bruun Pedersen er stor og larmende, og er indbegrebet af undergrundstegneserier à la Gilbert Shelton. Hans serier er fulde af upassende ting som julemanden, s/m og stoffer. Igor Noronha er vores all-ages wizard fra brasilien. I hans animationstudie er han netop i skrivende stund ved at lave Light Apprentice som animation. Og så er der mig, Lars Kramhøft, der arbejder mere i retning af realistiske, amerikansk inspirerede serier, men med en eksperimenterende vinkel, Bendis, Morrison etc. Serien Arch Enem tackler en række sociale og politiske emner.
Hvad er jeres ambitioner med Octopulp?
– Vores mål er at starte en revolution indenfor tegneserier, og der er ingen andre, der gør helt det, vi gør nu. Der er ikke ambitioner nok i den danske tegneseriebranche, og det laver vi om på nu. Både hvad angår form og indhold. Vi har alle sammen nogle gode, gammeldages DIY-idealer om at gøre tingene fra bunden af, og vi har selv stået og printet og klipset mange af de hæfter, vi har udgivet. Vi er ligesom et af de gamle hardcore bands der laver det hele selv, fordi de elsker det. Vi er alle dødseriøse og ambitiøse, og det er ikke nok for os at lave et par mini comics her og der, vores mål er world domination. Midlet: Hårdt arbejde, gode historier og gode tegninger.
Hvordan ser hverdagen ud, når man er medlem af Octopulp – møder I ind på “kontoret” hver dag, hvor længe sidder I der etc. – helt lavpraktisk?
– Octopulp-studiet er som et tempel for os. Det hele er baseret på vores kærlighed til tegneserier, og vi glæder os til at komme ind og gøre vores bedste hver dag. Der er ingen faste arbejdstider og ingen chef, for vi er allesammen bevidste om det arbejde, vi må yde for at opnå succes. Sandheden er, at det ville kræve en bevæbnet vagt at holde os væk fra studiet! Nå ja, og hver søndag samles vi for at tilbede El Chupacabra, så der er meget fælleskab og hygge i det også.
I satser på at udgive Octopulp-antologien hver anden måned, hvad kan vi forvente os af indhold i de næste numre?
– Efter den overrumplende succes med første nummer af Octopulp er vi begyndt at lægge planer for fremtiden. Vi agter at slippe en atombombe løs midt i landet, og I kan være helt sikre på, at det danske tegneserie-landskab ikke bliver det samme igen. Konkret planlægger vi at bringe fortsatte historier, der forløber over 3-4 numre, samt korte, afsluttede historier. Det eneste virkelige krav er, at hver historie er god i sig selv, i forhold til sin egen stil. Vi har en professional standard både for vores tegninger og vores historier. Det her er ikke et hobbyprojekt for os – vi vil leve af det.
Som jeg forstår det, har I fokus rettet lige så meget uden for landets grænser som indenfor. Hvad gør I konkret for at få jeres ting ud i verden?
–
Vi sælger vores tegneserier igennem vores online butik, og det er der ingen grænser for. Man kan også købe Octopulp i Comicxpress i Aalborg og Stribeladen i Aarhus. Vi har aldrig været sådan nogen, der sad og gemte os væk i en kælder et sted – lige med undtagelse af Martin, som gemte sig i en malaysisk kælder i mange år. Da vi var på Art Bubble var Igor og Lars og jeg over det hele, ude foran standen og opsøge folk aktivt. Jeg har også været på Comic Con i New York sidste år og prakke Garth Ennis og Brian Michael Bendis Arch Enemy på …
– Vi befinder os allerede i et internationalt miljø, for på The Animation Workshop færdes både lærere og elever fra hele verden. Vores generation er vokset op i en globaliseret verden – vi ser ingen forskel mellem forskellige nationaliteter, så længe materialet er godt. Vi sammenligner os selv med de bedste af de bedste, begrænset af hverken nationalitet eller geografi. God storytelling er god storytelling ligegyldigt hvilket land, du er fra. Vi arbejder 24/7 på at få nye kontakter og venner over hele verden. Det er jo en del af det sjove ved det her – vi er ikke blevet rige endnu, men vi har mødt en masse fede mennesker.
