Afsnit 45: Krig i tegneserieverdnerne

Reply

Jeg er først for nylig kommet i gang med at lytte til denne vidunderlige podcastserie. Kan varmt anbefales. Lige en lille kommentar til Splint delen i dette afsnit. Jeg har endnu ikke læst Bravos Splint serie, men kan se, at der optræder et dukketeater i handlingen. Da Spirou blev forbudt af den tyske besættelsesmagt, begyndte den daværende chefredaktør på Spirou, som til tider signerede sine artikler med pseudonymet Fantasio (Kvik) og som var kommunist, at optræde med et dukketeater med Spirou bladets helte.
Glæder mig til engang at få læst alle Bravos 5 album.

Reply

Det er rigtigt, at chefredaktøren Jean Doisy fandt på at etablere dukketeatret og var med til at skabe forestillingen – for at bladets figurer og ånden fra Spirou-bladet kunne leve videre, mens det var lukket. Men det var hans ven André Moons, der rejste rundt og optrådte med det. Det gjorde han under hele krigen og også i mange år derefter. Dukketeatret i “Håbets tid” er direkte inspireret af dette virkelige dukketeater og har også samme navn.

Doisy selv var et fremtrædende medlem af den belgiske modstandsbevægelse, og det samme var André Moons’ mor, Suzanne Moons, der stod for at få anbragt mange hundrede jødiske børn, så de undgik at blive deporteret. Et emne som jo også indgår i Émile Bravos tegneserie.

På det internationale dukketeatermuseum i Bruxelles findes nogle af kulisserne fra teatret, men selve dukkerne er desværre gået tabt.

På fransk er også udgivet en tegneserieudgave af André Moons’ dukketeaterforestilling, tegnet af Al Severin.
https://www.dupuis.com/le-petit-theatre-de-spirou/bd/le-petit-theatre-de-spirou-le-petit-theatre-de-spirou/76657

Det var i øvrigt også André Moons, der fandt på figuren Kvik og fik Jijé til at tegne ham ind i Spirou-serien.

Reply

Vi takker for de dejlige ord! Og tak for at tilføje endnu mere herlig viden.