Skrevet af Marvel-Morten, illustreret af Mark Borello
Hej og velkommen til denne lille Supersnak X-tra om to tv-serier og en spændt ventet film.
Det er “Agatha All Along” fra Disney+, “The Penguin” fra MAX, og “Joker: Folie à Deux”, en noget anderledes musical.
Tv-serierne er knapt gået i gang, så dem runder vi blot kort – og mest for at anbefale dem – mens den nye Joker-film (med premiere i dag) får lidt flere ord med på vejen. Men ingen spoilere! Det lover vi.
Da Todd Phillips’ “Joker” i 2019 blev en uventet og gigantisk succes med hans udgave af Jokeren fra Batman-universet, var der mange, der spændt ventede på fortsættelsen.
Joker: Folie à Deux, eller Joker 2, er den sjældne fugl inden for populærkulturen: en toer, som er bedre end etteren.
Læs også: Jokeren! De 10 bedste historier + filmen (gæste)anmeldt
Joaquin Phoenix gentager sin Oscar-vindende rolle som den gale klovn/sindsforvirrede Arthur Fleck, og Lady Gaga spiller Harley Quinn, den ultimative fangirl.
Deres samspil er selvfølgelig filmens omdrejningspunkt, og det er betagende at se så talentfulde kunstnere spille og synge sig ind i rollerne som to fortvivlede mennesker, der kun kan finde mening i en sindssyg verden ved selv at blive sindssyge.
Phillips bruger kendte og elskede sange til at understrege vores “heltes” kamp med sig selv og systemet, men også som kontrapunkt til de mange uvirkelige og drømmeagtige scener, der virkelig giver filmen sin unikke karakter.
Todd Phillips har skabt en totalt kompromisløs, rå, ægte, drømmende og uvirkelig film, som du bare må se.
Rigtig god lyttehygge, og vi høres ved om kun én uge.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Vores 10-års jubilæumshæfte med artikler, tegninger og tegneserier kan købes nu.
Supersnak har også udgivet en bog! “Fra Moses til Superman” er en lille bog i stil med de populære “Tænkepauser”, den er rigt illustreret af Mark Borello og handler om et af de mest spændende og grundlæggende aspekter ved superheltene.
Og har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello