Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk.
Vi snupper en omgang Supersnak-brevkasse, for det kan vi godt lide at gøre to-tre gange om året. Det bliver som regel nogle sjove, uforudsigelige afsnit, når det er jer lyttere, der bestemmer indholdet. Plus, det er SÅ MEGET en superheltetegneserietradition med frem-og-tilbage i brevform.
Men hvornår begyndte egentlig denne form for kontakt mellem dem, der lavede tegneserierne, og dem der læste dem?
Der var forskellige tilløb til brevkasser i 40’erne og 50’erne, men den form, vi kender i dag, stammer fra 60’erne og de amerikanske superserier.
DC var blandt dem, der var først med brevkasser som “Legion Outpost”, “JLA Mailroom”, mens Marvel havde deres “Spiders Web” , “X-Mail” og mange, mange andre.
I 60’erne var brevkasserne det “internet”, som bandt de forskellige fans sammen, og fordi brevene blev trykt med adresse, så blev der samtidig bundet mange led og forbindelser gennem brevkassen, og det var en stor ting for en fan at få sit brev i.
Faktisk var der en helt lille gruppe af meget aktive brevskrivere, de såkaldte “brevhøge”, som senere blev kendte tegnere og forfattere.
George R. R. Martin, the power behind the throne, var stor Marvel-fan og skrev en del breve, som han mange gange har fortalt om.
Da nettet dukkede op, forsvandt de fleste brevkasser, men det sjove er, at de sidste 10 år er de vendt tilbage. Der er sgu noget specielt ved at se sit navn på tryk.
Herhjemme begyndte superheltebrevkasser, da der sad en mand ved navn Ove, som kedede sig på sit arbejde (noget med forsikring), og så ringede han til et forlag … and the rest is history!
Rigtig god fornøjelse med podcastet.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Supersnak har udgivet en bog! “Fra Moses til Superman” er en lille bog i stil med de populære “Tænkepauser”, den er rigt illustreret af Mark Borello og handler om et af de mest spændende og grundlæggende aspekter ved superheltene.
Og har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello