Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk.
I sidste afsnit af Supersnak handlede det om skæk- og krigsserierne fra forlaget EC og om hvad, der derefter fulgte … “The Comics Code”, (selv)censur og anden dårligdom, men hvad med hjemme i Danmark?
Kim og jeg kan selvfølgelig ikke nå hele vejen omkring den såkaldte “kulørte debat” (der var nu ikke meget debat, hetz er vist et mere dækkende ord), men vi laver et lille nedslag og giver et billede af stemningen, der herskede i Danmark omkring tegneserier og den ungdom, som altid skal reddes.
Jeg ved godt, det er nemt bare at hænge fortiden ud og gøre nar af den, og jeg tør slet ikke tænke på, hvis nogle hiver Supersnak frem efter 60 år, men det afholder os ikke for at dykke ned i bestseller-bogen “Opdragelse til Terror” og diverse citater fra skolelærernes fagblad “Folkeskolen”, så det skal nok blive morsomt.
Og selvom det er mange år siden, debatten rasede, så er der stadig rester af den tilbage i vore dage, nu er det bare superhelte-filmene, som er roden til den vestlige kulturs totale undergang, for nu at skære det ud i pap.
Rigtig god fornøjelse med afsnittet.
Illustrationen øverst er af Mark Borello.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Supersnak har udgivet en bog! “Fra Moses til Superman” er en lille bog i stil med de populære “Tænkepauser”, den er rigt illustreret af Mark Borello og handler om et af de mest spændende og grundlæggende aspekter ved superheltene.
Og har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello