Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer 9, hvor to tidligere tegneserieredaktører taler sig tossede om superhelte i tegneserier, film, tv og populærkultur.
San Diego Comic Con er overstået. Og Kevin Feige har løftet sløret for, hvad der skal ske i MCU de næste år:
- Maj 2020 – Black Widow (på tide!)
- November 2020 – The Eternals (Kirby!)
- Februar 2021 – Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings (Tony Leung som the Mandarin!)
- Maj 2021 – Doctor Strange in the Multiverse of Madness (åh, den titel!)
- November 2021 – Thor: Love and Thunder (og gæt hvem der spiller Thor)
Plus en masse på tv-fronten:
- WandaVision!
- Hawkeye!
- Loki!
- The Falcon & The Winter Soldier!
- Marvel: What If!
Vi to kan ikke holde begejstringen inde. Vi gør det, vi ellers havde lovet os selv ikke at gøre med Supersnak: Vi bliver rigtig fanboy-agtige og fantaserer, gætter, udspyr vilde fanteorier. For vi kan ikke lade være. Derfor: Et Supersnak Xtra uden hæmninger. Et afsnit, hvor vi gennemgår alle de store nyheder om de næste års MCU og lyder som to små drenge, der er blevet lovet al slik i hele verden, lige om lidt.
Rigtig god fornøjelse med podcastet!
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello