Den tredje Thor-film er visuelt den mest Kirby-inspirerede. Måske derfor er det den, vi bedst kan lide. Lyt med, når Marvel-Morten & Kim Helt dykker ned i tegneserien bag og supersnakker om filmen
Marvel-Morten skriver:
Det, der især irriterede mig ved den første Thor-film, var, at der ikke var nok Kirby i designet af Asgård og omegn. Dét problem har jeg bestemt ikke med nummer tre. Det er Kirby for fuld udblæsning, og både Thor og Hulk er jo, som i nok alle ved, Kirby-skabninger.
Når jeg siger, at Kirby skabte Thor, så mener jeg selvfølgelig Marvels SF-udgave af den nordiske mytologi, som på mange punkter ligger langt fra vores egen opfattelse af “De gamle guder”, som igen ligger lagt fra de oprindelige kilder. Al historie ses jo igennem nutidens briller. Kirby & Lee’s Thor er jo lige dele SF og pseudo-Shakespeare, men det er nok derfor, jeg elsker den så højt!
Den gale Waititi har fået nøglerne til den store Marvel film-maskine og han forstår som instruktør i sandhed at træde fartpedalen helt i bund. Og det er grundlæggende det som gør, at. MCU overlever, nemlig at de forstår at hive gale, kreative mennesker ind, uden det ødelægger det grundlæggende univers.
Rigtig god fornøjelse med podcastet.
Og husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes og på Soundcloud og følge Supersnak på Facebook og finde samtlige afsnit på den nye hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten