Verden ifølge Seriemagasinet har udviklet sig til en stafet for en kort bemærkning, og Peter Kielland-Brandt har overtaget depechen fra Torben Skjødt Jensen.
I forrige episode fandt Tom Kampman og medvært Torben Skjødt Jensen et læserbrev i Seriemagasinet nr. 189 fra en ung Peter Kielland-Brandt.
Han fik også trykt en læsertegneserie i det samme blad, og det blev starten på en karriere som tegneserietegner, hvor han gennem årene har fået udgivet flere album.
Tom Kampman besluttede derfor for at spørge helsingoraneren, om han ville deltage i denne episode af podcastserien. Peter Kielland-Brandt sagde ja til invitationen.
Det er blevet til en snak om bla. lærere med en alternativ tankegang, Rune T. Kidde, Månebase Alpha, Agent X9 og om fat shaming i 70’ernes udgaver af Seriemagasinet.
Du kan høre episoden her: