Kultserien Bill Nash og seriens skaber Johan Nørgaard Pedersen er omdrejningspunktet i denne udgave af SM Special.
For tegneren Johan Nørgaard Pedersen har Seriemagasinet og tegneserier altid spillet en stor rolle.
Da han fik konstateret muskelsvind og kom i kørestol, fik tegneserierne en endnu større betydning i hans liv.
Han gik i gang med historier om Bill Nash – en barsk kriminalkommisær i Chicago Politis drabsafdeling.
Serien, som han skabte tilbage i 1995, er en rejse ind i Johans sind og en udlevelse af drømme.
Du kan høre samtlige episoder af Verden ifølge Seriemagasinet på Podimo, og du kan følge podcastserien på hjemmesiden Seriemagasinet.