Til Marvel-Morten og Kim Helts overraskelse er Netflix-filmatiserien af en af Marvels mest papirtynde karakterer blevet til en af Marvels bedste tv-serier
Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, velkommen årets første podcast, og det skal handle om en figur, som vi egentlig ikke giver så meget for i tegneserierne, men til gengæld er ganske begejstrede for på tv: Punisher.
Marvel-Morten skriver:
Punisher – eller Strafferen, som vi kaldte ham på dansk – har aldrig været en figur, som jeg er blevet særlig glad for, men jeg skal love for, at jeg skiftede mening, da han dukkede op i Netflix’ Daredevil sæson to. Skuespilleren Jon Bernthal spillede Frank Castle, og dér var endelig én, som kunne vise den indre smerte, som Punisher bærer rundt på. Bernthal gjorde ham til andet og mere end en dræbermaskine.
Nu er det jo ikke første gang, at Punisher-navnet bliver brugt i Marvel universet. Første gang Galactus forsøgte at spise Jorden, som han jo har for vane, så slap han Punisher løs på FF, men her var figuren en robot.
Se ovenfor: Det er forsiden til første gang, vi så den “rigtige” Punisher. Selv når Kirby ikke har skabt en figur, så har han det alligevel.
Nå, spøg til side, jeg er bare glad for at Netflix er tilbage på sporet.
Rigtig god fornøjelse med podcastet.
Og husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes og på Soundcloud og følge Supersnak på Facebook og finde samtlige afsnit på den nye hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
Tidligere afsnit af Supersnak: