Krig og kranier

Reply

Sammenstillingen “Seriemorder” (SM, underligt nok) og Holocaust er på mange måder temmelig rammende. Og jeg skal lige huske, at skrive, at det følgende absolut er med afsæt i en personlig holdning.

Jeg tilhører (også) den generation af børn, hvis forældre oplevede 2. Verdenskrig. Min far var modstandsmand (og ikke bare én af de sidste dages hellige, men fra 1941-1945). Og det er ret sikkert at både mandens lorte-barndom, og hans senere “oplevelser” i BOPA, havde en effekt i hans psykiske statur. En moderne diagnose ville lyde på PTSD, er jeg ret sikker på. Hvilket ikke er gået upåvirket henover “os børn”. Så det trækker lange skygger.

I midt-70’erne var jeg på besøg i Lidice, en tjekkisk landsby, hvor hele befolkningen var blevet udryddet, fordi tyskerne mente, at landsbyen støttede modstandsfolk og skjulte jøder.
Det underlige var, at hele landsbyen var lavet om til en slags mindepark, med et lille museum. Så der var pæne, grusbelagte stier, og kønne beplantninger, samt en række hvide flagstænger med (primært) østeuropæiske flag.
Ikke desto mindre var det et sted, der i den grad var nedtrykkende. Og selvom jeg ikke føler mig specielt clairvoyant, var det mærkværdigt afskyvækkende at gå rundt blandt nyslåede plæner, i blændende solskin, på det sted. For på en måde var omgivelserne endnu mere frygtindgydende, end de ruiner jeg så i Theresienstadt, året efter. Kan en græsplæne være mere uhyggelig end en krematorieovn? Ja den kan!

Nå! Det jeg egentlig vil frem til: – Ofte hører (læser) man, at den frygtelige kerne i Det 3. Rige og Nazismen, og al dens væsen, består i det rationelle, det logiske, det systematiske.
Det vil jeg godt ramme en pæl igennem. Vel er der involveret en bunke logistik og systematik i deportationerne. Men hele den bagvedliggende tanke er dybt irrationel. Og hvis man endelig vil gøre det op i kroner og ører (en patron koster – Zyklon-B koster mindre), så er det inderligt irrationelt, at transportere mennesker flere tusinde kilometer, ad jernbanespor, med det ene formål at slå dem ihjel. Togdrift koster også penge. At oprette lejre koster penge. At fyre op under ovnene koster penge. Så der ikke tale om noget rationelt, driftsøkonomisk – der er tale om en dybt irrationel drift mod at påføre pinsler til en irrationelt defineret “fjende”. Deri består vanviddet.

Ligeledes er SerieMorderen jo sjældent motiveret af intellektuelle overvejelser, men snarere af dybtliggende irrationelle motiver. Det er derfor sammenstillingen er fænomenal.

Så når man står “face-to-face” med – f.eks – AfD skal man huske på, at det der bevæger tilhængerne, er et konglomerat af følelser, der bliver intellektualiseret over en kaskade af fordomme, intern mytologi, personlige behov og ikke mindst fjendebilleder. Dette er ikke operativ rationalitet – det er følelsesladet aggressivitet. Og behovet for et tilhørsforhold, uanset konsekvenserne.
Vi kan ikke “føle” os ud af det irrationelle. Der bliver vi sgu’ nødt til, at benytte os af et rationale – eventuelt en stålsat holdning: – Så er det nok!

med bedste hilsner og dybeste respekt,

Henning