Autoriteter og mangel på samme er omdrejningspunktet i den her episode, der er optaget på endagsfestivalen CPH Zine Fest.
Til CPH Zine Fest på Blågårdens Bibliotek i København snakker Tom Kampman og tegneserieskaberen Johan F. Krarup om behovet for en faderfigur i teenageårene.
Johan står bag den grafiske roman ‘Det må du selv om’ om hans tidlige teenageår i Middelfart.
Den handler om fraværet af pejlemærker i hjemmet, og om hvordan karatelæreren Karsten bliver et mandligt forbillede for Johan – og så alligevel ikke.
Det bliver også til en snak om tegneseriefiguren Vakse Viggo, der ikke har meget til overs for autoriteter.
Og så bliver der trukket en linje fra datidens samlingssted for tegneseriefans, SM Børsen, til nutidens Zine Fest på Nørrebro.