Er du helt Rask?
Jakob Rask Nielsens serier er altid barokke og dumme, og ofte også virkelig sjove.
Det synes passende at starte anmeldelsen af Jakob Rask Nielsens Er du helt rask? med et penis-ordsprog.
”Det handler ikke om størrelsen, men om gørelsen”.
Og hvorfor nu det?
Jo, jeg havde knapt åbnet den lille kvadratiske bog, før jeg begyndte at grine.
Det var den her tegning:
Det er ikke nogen stor, endsige original joke. Manden har en næse, der ligner en penis. Han har pikfjæs og alle der som børn har lært at tegne pikkemænd, ved, at tegner man to prikker i nosserne, så har man en næse og to øjne. Det er sådan set ikke så sjovt, når man har passeret de første skoleår.
Men det er ikke joken. Det er udførelsen. Gørelsen.
Det er den måde Jacob Rask Nielsen ikke kun har tegnet næsen, så det virkelig ligner en omskåret penis, men også har gjort sig sirligt umage med randene under øjnene, så de ligner et par (halve) rynkede nosser. Det er øjnenes paniske, stirrende udtryk, og mundens stivnede grin.
Det er replikken: ”Det ligner en hvad? Ej, det synes jeg overhovedet ikke”.
Situationen er tydeligvis den, at der er én, der har fortalt den her fyr hvad hans næse ligner, og nu fornægtes der med tryk på. Håret er stort og stylet og rullekraven pæn. Her er en mand, for hvem udseende betyder noget. Og hans næse ligner en pik.
”Ha ha” Hvor er du fjollet!” siger han.
Bemærk hvordan der er lagt tryk på udvalgte ord med fed. ”Hvad”. ”Overhovedet”. ”Fjollet”. Man kan høre tonefaldet.
Jakob Rask Nielsen har et hoved fyldt med gakkede ideer, der for det meste er fladpandede og dumme, men lige så ofte samtidig ret sjove. Men det er de kun fordi han kan eksekvere. Han tegner sjovt. Han skriver sjovt. Han har humoristisk timing.
Jeg synes det er en skidesjov tegning, og med den behøves der sådan set ikke mere anmeldelse. Hvis du som jeg synes at tegningen er dum og sjov, er Er du helt rask? nok noget for dig. Synes du derimod at tegningen er dum og usjov, er den nok ikke noget for dig. Passér, her er ikke noget at se.
Er du helt Rask? deklareres som ”en slags greatest hits”, men det er nok lige at oversælge varen. Nogle af de korte historier er tidligere blevet selvudgivet i små zines, noget er nyt, noget er fra Instagram, og det afsluttende run af Carlo Garn & Co-striber gik i Berlingske Tidende i 2006. Således er det nok snarere sådan en slags oddities & rarities-samling med b-sider, outtakes og singler der ikke kom med på LP’erne, hvis vi nu skal blive i musikopsamlings-analogierne.
Det er lidt hit and miss, og fordi Jacob Rask Nielsen tegner sjovt, er dumme grin-faktoren også nogenlunde proportionel med kvaliteten af tegningerne.
Den lille skitsede historie om da Jacob mistede sit Dankort og anmeldelsen af Dune, der skulle have haft bedre og flere tegninger, er fx undervældende.
Derimod er den fedt tegnede historie om Skip Torso, der er lejesoldat og statsautoristeret revisor, og således fusionerer klassiske Sly Stallone/Schwarzenegger-actionscener med momsregnskab, virkelig sjov. Og min personlige favorit, Corona Panik!, om tre preppere og en sexdukke i et underjordisk beskyttelsesrum, er både råmorsom, fedt tegnet og vidunderligt fluorescerende farvelagt.
Den lille bog sluttes som sagt med en samling gamle stribeserier om charlatanen Carlo Garn. De har lidt for travlt med at være sære til for alvor at løfte sig. Til gengæld er det sjovt i sig selv, at Tante Berlinger, Danmarks pæneste og mest ordentlige avis, nogensinde har bragt striberne. Jeg ser for mig, hvordan bankdirektøren i Korsbæk åbner sin morgenavis og får krydderen galt i halsen i mødet med Jacob Rask Nielsens surreelle og jævnt grænseoverskridende undergrundserie. Det var en stribe-konkurrence han vandt. Serien holdt ikke længe.
Men Jacob Rask Nielsen er her endnu. Han er dansk undergrunds store, barokke humorist. Penis-jokens ukronede mester.
Del på
