På lørdag bliver Gentofte Hovedbibliotek forvandlet til et mekka for tegneserieelskere.

Til tegneseriedagen kan du blandt andet høre Marvel-Morten tale om kvindelige superhelte som Wonder Woman.
Lørdag den 16. Januar slår Gentofte Hovedbibliotek dørene op for en dag dedikeret til tegneserier. Du kan gå på opdagelse i det store tegneseriemarked arrangeret i samarbejde med bl.a. Tegneseriekollektivet Urkraft, hvor private samlere og tegnere sælger ud af gemmerne side om side med butikker, forlag og tegnestuer. Du kan også møde foreningen Fantastik, som er et forum for fans af alle de fantastiske genrer og medier.
Når du har brug for en pause i din jagt på de bedste og sjældneste hæfter, kan du tage en slapper og høre foredrag af tegneren Rasmus Bregnhøi, tegneserie-aficionado Thomas Kendal eller “Marvel” Morten Søndergaard – der jo også hoster Nummer9s podcast Supersnak – som giver en kyndig introduktion til kvindelige superhelte fra Wonder Woman til Ms. Marvel.
For de yngre tegneseriefans vil tegner Ditte Marie Eriksen står for en tegneserieworkshop, og Janus Vinther møder op som Doktor Gys og forvandler villige gæster til zombier, vampyrer og andre uhyggelige skabninger
Arrangementet er gratis og varer fra kl. 11.00-15.00. Læs mere på https://genbib.dk/
Boder:
• Aben Maler
• Animerch
• Calibat
• Fahrenheit
• Fantask
• Forlæns
• SyndiKate
• Urkraft
• + en masse private samlere.
Workshops:
• Doktor Gys aka. Janus Vinther stiller en sminkebod op, der kører hele dagen. Bliv sminket som monstre og superskurke, og se hans samling af klassiske horrortegneserier.
• Kl. 12.00-15.00 – Ditte Marie Eriksen afholder tegneworkshop for de yngre tegneseriefans.
Foredrag:
• Kl. 11.00 – 11.45 – Tegner Rasmus Bregnhøi
• Kl.12.00 – 12.45 – Morten Søndergaard aka. Marvel Morten fortæller om kvindelige superhelte.
• Kl. 14.00 – 14.30 – Tegneserieanbefalinger af tegneserie-aficionadoThomas Kendal