Jens Lyn, Zorro, Modesty Blaise og flere til indtager Husets Biograf i Magstræde, når minifrestivalen “The Spirit of Comic Book Heroes” løber af stablen i morgen og lørdag.
Tegneseriehelte oplever en enorm succes i biograferne og i den kommende tid vil vi kunne opleve blockbusterudgaver af Green Lantern, Captain America og Thor på det store lærred. Men allerede i morgen, fredag den 10. juni, vil man i Husets biograf i Magstræde, København kunne opleve nogle af fortidens interessante og måske også lidt alternative tegneseriefilmatiseringer. Det sker på minifestivalen ”The Spirit of Comic Book Heroes”.
Her vil man i løbet af lørdag og søndag kunne stifte bekendtskab med den campede ”Modesty Blaise” fra 1966, der byder på noget så uhørt som en blond Modesty! Derudover er sjældent sete ”Starblack” fra 1966 og den vovede ”Zorro the Gay Blade” fra 1981 på programmet. Festivalen afsluttes med en visning af klassikeren ”Flash Gordon” med Max von Sydow og uforglemmelig Queen-musik fra 1980.