Pingprisen – Danmarks længstlevende og mest prestigiøse tegneseriepris har netop løftet sløret for de første nominerede til prisen.
Det er de fem tegneserier der skal dyste i kategorien for Bedste danske debut. Altid en spændende kategori, der peger mod fremtiden og sætter fokus på spændende nye talenter. I de kommende dage vil de nominerede i de resterende kategorier blive offentliggjort.
De fem nominerede debuttegneserier i år, er:
- Det er okay at føle – angst af Simone T. Eriksen (forlaget Grønningen 1)
- Reservat af Dennis Gade Kofod og Emil Friis Ernst (Cobolt)
- Shingal af Tore Rørbæk og Mikkel Sommer (Forlæns) – forfatter Tore Rørbæk er debutanten.
- Hasse får et Liv af Palle Sigsgaard og Jens-Andreas Elkjær (Basilisk)
- Repulsive attraction af Patrick Steptoe (Baggaardsbaroner)
Læs mere om de nominerede på Pingprisens hjemmeside.
Pingprisen er i år planlagt til at blive uddelt den 31. oktober. Oprindeligt skulle prisuddelingen ske i forbindelse med Bogforum Comics, men Bogforum er blevet aflyst.
Venue er grundet Covid-19 situationen heller ikke endeligt faldet plads. Men så vidt Nummer 9 er orienteret satser arrangørgruppen ”Team Ping” stadig på at afholde et brag af en prisfest et sted i København.
Som altid er det herværende tegneseriemagasins skribenter der vælger de nominerede til prisen, mens en håndplukket, og endnu ikke offentliggjort, jury, vælger vinderne blandt de nominerede. Læs mere på Pingprisens hjemmeside eller følg med på Pingprisens Facebook-side.
Her er forsiderne på de fem debut-nominerede: