På torsdag har Kenneth Branaghs Thor-filmatisering dansk biografpremiere, og i den anledning disker Nummer9 op med en blandet Jack Kirby-buket.
Thor er naturligvis den nordiske mytologis tordengud, men i 1962 forvandlede Stan Lee og Jack Kirby ham til en ægte Marvel-superhelt. Til at begynde med så Stan Lee sit snit til at liste lidt lægeromantik ind ad bagdøren, men hurtigt tog Jack Kirby over, og så stod den på udsyret og hårdtpumpet gude-sci-fi, vel nok Kirbys reneste auteur-arbejde for Marvel. Nedenfor et tilfældigt udpluk af værket, pure comics!