Willy på eventyr er et stykke dansk tegneseriehistorie. Under titlen ”Rob Rover” blev serien første gang trykt i det engelske drengeblad Puck i 1920, hvor den kørte frem til 1940, da den måtte stoppe pga. papirmangel (!). I disse første 20 år blev serien tegnet og skrevet af Walther Booth. I Danmark, hvor Willy på eventyr havde været bragt i Illustreret Familie Journal fra 1923, fortsatte serien imidlertid med at udkomme, nu med danskere bag roret. Frem til 1947 blev Willy på eventyr således tegnet af Harry Nielsen, en af Familie Journalens faste illustratorer, og fra 1956 til 1977 stod makkerparret Tage Andersen (tegninger) og Aage Grauballe (tekstforfatter) bag serien.
Med udgivelsen af Onkel Hans forsvundet i Bermudatrekanten er det første gang siden 1966, at Willy på eventyr udkommer i albumformat. Da det er over 30 år siden, serien ophørte med at blive bragt i Familie Journalen, er dette album for mange det første møde med Willy og hans følgesvende. (Selv mener jeg svagt at kunne huske serien fra gamle ugeblade, som min bedstemor havde liggende).
Willy på eventyr er en klassisk spændingsserie i søndagsavisstribeformat, af samme type som Flash Gordon, Tarzan og Johnny Hazard. Vores helt, Willy, er en ung blond, ædel og modig ungersvend (i hæftets forord er der et fotografi af en ung Preben Kaas, der poserer som model for Willy), der bekæmper uretfærdighed, skurke og rumvæsner på jorden og rundt omkring i universet. På sine eventyr har Willy følgeskab af Jonna, hans smukke, rødhårede kæreste, og Onkel Hans, en ældre faderfigur.
”Onkel Hans forsvundet i Bermuda-Trekanten” er et optryk af en af de sidste historier om Willy (planche nr. 1025 til 1057, trykt i Familie Journalen nr. 35, 1975 til nr. 15, 1976 for nu at være helt præcis). Historien i hæftet er enkel. Willy og Jonna er på vej hjem til Jorden efter et eventyr i rummet, da de modtager en melding om, at Onkel Hans og den videnskabelige ekspedition han deltog i, er forsvundet et sted i Bermuda Trekanten. Willy og Jonna drager straks af sted for at finde Hans, og det varer ikke længe, inden de finder sig selv i kamp mod en flok rumvæsner, der (af grunde som aldrig bliver forklaret) har brug for menneskehjerner for at overleve. Udfaldet af denne kamp vil jeg ikke afsløre her, men mon læseren ikke selv kan komme med et kvalificeret bud…?
At dømme ud fra ”Onkel Hans forsvundet i Bermuda-Trekanten” følger fortællestilen i Willy på Eventyr den klassiske føljetonstrategi. Der blev trykt to striber (en planche) pr. uge, og disse to striber skulle dels fastholde læserens opmærksomhed og dels bringe historien en smule videre. Hver planche skal således gerne rumme et mindre dramatisk højdepunkt (Willy kæmper med en haj; Willy bliver opdaget af rumvæsner), som enten fortsættes på næste planche (cliffhanger) eller løses og dermed bringer historien fremad. Efter næsten 20 års arbejde med serien er det tydeligt, at Andersen og Grauballe til fulde mestrer denne teknik.
For en Willy-novice som jeg er en positiv overraskelse ved serien Tage Andersens tegninger. Persontegningerne er ikke specielt gode (Willys ansigt skifter undertiden ret radikalt udseende fra planche til planche), men Andersens rumskibe og eksotiske landskaber er nok værd at kigge på en ekstra gang. I dette hæfte er de fremmede væsners rumskibe og transportmidler alle inspireret af havsneglefigurer, hvilket fungerer overraskende godt.
Overordnet er det svært at give en fair vurdering af Willy på eventyr. Stil- og genremæssigt befinder vi os meget langt fra nutidens serier og graphic novels. Det mest oplagte sammenligningsgrundlag er som sagt andre klassiske søndagsavisstriber som f.eks. Flash Gordon, Tarzan eller Hal Fosters Prince Valiant. I dag virker disse serier en smule bedagede, og de har en tendens til at beskrive handlingen i tekst i stedet for at vise den i billeder, der for en moderne læser virker både forstyrrende og frustrerende. På den anden side er der noget charmerende ved en serie som Willy på eventyr, der uden at skamme sig fastholder og viderefører pulpgenrens kendetegn.
Willy på eventyr har således først og fremmest historisk interesse. Den er bevis for, at Danmark også har kunnet producere en velfungerende spændingsserie i søndagsavisstribeformat på et forholdsvis højt niveau. Hvis man er nostalgiker, er interesseret i dansk tegneseriehistorie eller har en svaghed for 30’er pulp, kan man derfor med sindsro investere i ”Onkel Hans forsvundet i Bermuda-trekanten”. Er man ingen af delene, er det derimod tvivlsomt, om man vil få det store ud af udgivelsen.
NB: Willy-Centret, foreningen bag udgivelsen af ”Onkel Hans forsvundet i Bermuda-trekanten”, arbejder for at få udgivet samtlige Tage Andersens og Aage Grauballes Willy på Eventyr-historier i et ordentligt format med masser af ekstramateriale. Har man lyst til at støtte projektet kan man gå ind på foreningens hjemmeside, http://www.willy-centret.dk/ og tilkendegive sin interesse.
Karakter: 2/5
Værkets Titel: Willy på eventyr: Onkel Hans forsvundet i Bermuda-Trekanten
Forlag: Forlaget Fabel og Willy-Centret
Forfatter/tegner: Aage Grauballe og Tage Andersen
Farve og form: Farve/Softcover
Sidetal: 42 sider
Pris: kr. 99,95 kroner
ISBN: 87-91419-23-9
Aktuelt udgivelsesår: 2011
Udgivelsesland: Danmark
