Christoffer Zieler om den hårde tone i debatten

Reply

Flot side fra Christopher. Deadline på DR2 havde også en fin snak her til aften mellem Morten Uhrskov Jensen, Klaus Rothstein og ordstyrer Adam Holm, om “tonen”.

Reply

Det er jo strengt forbudt at trække nazikortet. Men jeg bliver nødt til det her, idet det, jeg vil fortælle om, drejer sig om et bogværk af en jøde, der overlevede interneringen. Jeg hørte et P1 program, som jeg desværre ikke kan linke til, fordi jeg ikke kan finde på nettet, hvor jeg hørte det. Men jøden, der overlevede rædslerne, beskrev hvorledes Goebbels retorik styrede det tyske folk hen mod det store jødehad, der førte til de rædsler, vi kender idag. Den inviterede gæst i P1 programmet kunne pege på ligheder mellem datidens antisemitiske sprogbrug og nutidens antimuslimske ditto.
Dansk Folkeparti er forargede over, at man bruger en enlig psykopatisk morders bekendelse til den yderste højrefløj, til at kritisere DF… Okay?!? Dansk Folkeparti har ellers brugt utroligt mange ressourcer på at “påvise” at psykopatiske islamister er de rette repræsentanter for alle muslimers vilje!

Reply

Hvorimod den venstrefløj, som nu bruger en enlig psykopatisk morders bekendelse til den yderste højrefløj, til at kritisere DF, altid har været forargede over, at højrefløjen har brugt psykopatiske islamister som de rette repræsentanter for alle muslimers vilje … Hvad angår ansvarsflugt og hykleri er den ene fløj ihvertfald ikke bedre end den anden.

Reply

Spot on, Erling!

Reply

Vrøvl. Der er forskel på at basere størstedelen af sin politiske diskurs på at mistænkeliggøre hele befolkningsgrupper og momentant at overreagere. Den der “fejl på begge sider”-logik ligner i stigende grad en undskyldning for ikke at tage stilling.

Reply

Tesen, som især har været fremført af Politikens Anita Bay Bundegaard, er at de nationalkonservative, DF og den øvrige ydre højrefløj med deres retorik har været med til at bane vejen for Breivik, idet han har fundet legitimation for sine handlinger heri. Med præcis samme logik kan man sige, at Tøger Seidenfadens undskyldning til en saudiarabisk advokat, for at Politiken havde trykt Kurt Westergaards Muhammed-tegning, har været med til at bane vejen for islamiske terrorister, idet de i undskyldningen har fundet legitimation for deres handlinger. Alt i alt mener jeg således, at såvel højre som venstre i større grad burde overveje egne handlinger, fremfor at rette skytset mod modparten.

Og lad mig iøvrigt sige, at jeg finder det en helt utilstedelig bagatellisering at betegne islamisk terror – som fx bomberne i Madrid og London – som blot “momentant at overreagere”.

Reply

Jeg tror, det du identificerer som Bundegaard-fløjen, Mathias mente momentant overreagerede. Det er stadig en underdrivelse vil jeg mene, men dog ikke i samme dur.

Reply

Ja, det var det jeg mente. Og der er altså ikke noget politisk parti på venstrefløjen, hvis grunddiskurs hviler på systematisk mistænkeliggørelse af hele befolkningsgrupper. Der er naturligvis politikere og debattører, der går efter personer på midten og højrefløjen, men det er altså noget andet.

Reply

Lige præcis.

Reply

I så tilfælde trækker jeg det sidste afsnit i mit indlæg tilbage.

Men jeg er enig med Thomas S i, at det er en underdrivelse at kalde Politikens klapjagt på de nationalkonservative og DF for en momentan overreaktion. Det ligger efter min mening i simpel forlængelse af avisens mangeårige had til DF, JP og den øvrige “ydre højrefløj”. En systematisk mistænkeliggørelse af en hel befolkningsgruppe, kunne jeg kalde det.

Reply

Nu er Politiken rent faktisk et publicistisk organ, hvor mange holdninger kommer til orde, og hvor chefredaktionen og de øvrige redaktører ofte præsenterer divergerende holdninger til dit og dat.

Og altså… læs JPs ledere et par gange om ugen, lyt til hvad DF siger.. overalt. Det er eddermaneme hård og aggressiv kost, og bare skriger på modsigelse. I et land, hvor stort set hele pressekorpset er borgerligt, og hvor medierne sammenlignet med USA og England totalt har underpræsteret som kontrollerende statsmagt i forhold til Irak og Afghanistan, er det altså ret mageløst at tæske løs på Politiken, som sammen med Ekstra Bladet og Information var eneste medier, der dog forsøgte en kritisk linje.

Reply

Politikens linie overfor DF og JP (mm.) handler for mig ikke om modsigelse, for naturligvis kan holdninger modsiges. Det handler om, at du stort set kan åbne avisen en tilfældig dag, og finde den ene usaglige og uargumenterede tilsvining efter den anden af DF, og især Pia Kjærsgaard. Det har intet med med imødegåelse af synspunkter på et oplyst grundlag at gøre,

At hele pressekorpset skulle være borgerligt holder ikke: Samtlige meningmålinger blandt journalister viser faktisk, at de borgerlige er i markant mindretal. (og fortæl mig nu ikke, at de blot er neutrale skildrere af virkeligheden, for selvfølgelig farver deres holdninger valget af emner, vinkel mm.)

Og hvor er det lige Irak og Afghanistan kommer ind i dette?

Reply

1) Jeg kan ikke tro, at der ikke skulle forekomme velargumenteret kritik af DF og Pia Kjærsgaard i Politiken. Det er faktisk ikke særligt svært at levere.

2) Jeg snakker ikke om journaliststanden, jeg snakker om avisernes selverklærede tilhørsforhold, som faktisk spiller en vigtig rolle, når det kommer til redaktionelle beslutninger. Journalister er ikke objektive, men de fleste er professionelle, med alt det indebærer.

3) Afghanistan: fordi de krige måske er den mest betydningsfulde Danmarkshistorie i flere årtier, og fordi pressen her ikke levede op til sin rolle som kontrollerende magt. De medier, der går kritisk til regeringen/magten (den til enhver tid siddende), skal da have ros, og så kan man altid uddele blandede karakterer for det kunstneriske udtryk.

Reply

1) Det er der, men der er – desværre – også en ganske stor mængde perfide personangreb på DF-toppen. Jeg er ikke i tvivl om, at den typiske Politiken-læser klapper i sine fodformede hænder, men for en mere distanceret læser er det faktisk ret trættende.

2) Hvis vi har borgerlige aviser er det vel fordi læserne foretrækker borgerlige aviser? Ikke engang den socialdemokratiske vælger gad jo læse Aktuelt. Og regner vi de elektroniske medier med, så har DR i årtier hældt mod venstre, så det nok nogenlunde lige op.

3) Jeg ser ingen grund til særligt at rose pressen for en kritisk holdning til Irak- og Afghanistankrigene, og jeg kan da nævne en del områder hvor samme presse overhovedet ikke lever op til sin rolle som kontrollerende magt – fx i forhold til EU. Og under alle omstændigheder vil jeg da ikke undlade at kritisere Politiken for Anita Bay Bundegaards politiserende plattenslageri på massakren i Norge, blot fordi avisen er kritisk overfor Afghanistankrigen.

Reply

1) Igen: det er ikke altid lige kønt, men hellere kritk end ingen kritik, og da især når det gælder røvballenationalisme, tykke toldere og alt det der, som alt for mange har vænnet sig til som en form for mainstreamdiskurs. Det er lidt – lidt – ligesom at sige at billederne af sultne børn i Somalia er trættende, men det bliver de jo ikke mættte af 🙂

2) Jeg foretrækker ikke borgerlige aviser, men læser da dagligt Berlingske Tidende. Det er en skidegod avis, med god udlandsdækning og godt erhvervsstof. Jeg er blevet træt af at læse Thomas Larsens analyser, fordi de alt for tydeligt er blevet partiske. Jeg køber ikke den lette analyse af DR som venstreorienteret, det er meget indviklet – men lad mig generelt sige: kritisk tænkning er et fænomen, som venstrefløjen historisk i det tyvende århundrede har dyrket og kultiveret i langt højere grad end højrefløjen. Derfor er der en tendens til at kritik af magten bliver identificeret som venstreorienteret, især når der er en borgerlig regering.

3) Jeg bryder mig heller ikke om nemme sammenkoblinger af massemordere + ting, vi ikke kan lide. Da nordmændene begyndte at pille WoW ned fra hylderne, og fjerne aviser med Anders Breiviks foto fra stativerne, fik jeg min morgekaffe galt i halsen.

Reply

1) Gerne kritisk, men kritisk på et oplyst grundlag. Det er fx alt for letkøbt med den evindelige “DF-får-mig-til-at-tænke-på-Tyskland-i-30erne”, som enten er udtryk for en total mangel på historisk viden eller en bagatellisering af nazismens forbrydelser.

2) Jeg tror ikke man kan finde nogen kommentatorer, der ikke er partiske, hvad enten det er Thomas Larsen, Ralf Pittelkow eller Peter Mogensen. Jeg er enig i, at kritisk tænkning er et fænomen, som venstrefløjen historisk i det tyvende århundrede har dyrket og kultiveret i langt højere grad end højrefløjen. Desværre for den politiske debat har det ikke været tilfældet i Danmark i det sidste årti, hvor den kritiske tænkning – uanset hvad man så måtte mene om den – er kommet fra højrefløjen, mens venstrefløjen mest har stået som stendøde forsvarere af det bestående.

Reply

1) Come nu on. Den modsatte opfattelse “DF-har-intet-med-Tyskland-30erne-at-gøre”, er da trods alt meget mere forkert.

2) Politiske kommentatorer er altid fedest, når man ikke kan regne agendaen ud. Det er sådan noget som Hans Engell, Helle Ib og af og til Henrik Qvortrup excellerer i, samtidig med at de faktisk siger noget, forklarer og udlægger. Mogensen og Pittelkow er lidt anderledes, fordi de spiller rollen som biased kommentatorer. Thomas Larsen vil gerne fremstå som sober, nøgtern og neutral, men er gået helt amok det sidste halve-hele år med at forsøge at redde regeringen – og det, der gør det kedeligt er ikke intentionen om at redde regeringen, men at analyserne bliver kedelige og uattraktivt læsestof.

Reply

1) Det svarer sådan til at køre frem med, at “Enhedslisten-minder-mig-om-det-østtyske-regime” igen og igen – også selvom det er rigtigt. Det er bare ikke særligt argumenteret eller konstruktivt i debatten. Der må være mere at komme med, når man er imod.

2) Jeg har stadig til gode at høre en kommentator, hvor det ikke er muligt at regne agendaen ud. Og så er de fleste kommentatorer viklet så meget ind i den politiske verden, at de ikke aner hvad der interesserer og ikke interesserer manden på gaden. Det gør at de ofte tillægger politiske hændelser stor betydning, selvom de kun interesserer Christiansborg og dem selv, og hele den brede befolkning er totalt ligeglad.

Reply

1) Igen, Matthias siger det tydeligt ovenfor: DF er et parti, der bl.a. betjener sig af at dæmonisere visse befolkningsgrupper, og det er – i hvert fald for mig – i en helt, helt anden kategori end gemene personangreb etc. etc. Og det er ikke mærkeligt, at tonen bliver hård og oppustet, når der skal siges i mod, for det er pretty tough shit. Og helt ærligt: Enhedslisten spiller INGEN parlamentarisk rolle i Danmark, – DF spiller en uhyre central parlamentarisk rolle. Den proportion skal også lige med.

2) Hvem er manden på gaden? Jeg kender mange folk på gaden, men ikke “manden”…

Reply

Og igen: Det må være muligt at komme op med mere substantielle argumenter end bare DF-er-dumme-og-de-ligner-nazister. Det er ihvertfald ikke noget, der overbeviser mig, eller et debatniveau jeg agter at deltage i.

Og om 3 måneder er det formodentlig omvendt: DF er ude, og Enhedslisten er parlamentatisk grundlag for en S-SF regering. Til den tid håber jeg der kommer bedre argumenter på bordet end bare Enhedslisten-er-dumme-og-de-ligner-stasi’er …

Reply

Jeg står da ikke og tripper af begejstring for den kommende regering, men vil meget gerne af med en DF-styret regering, så det er ret enkelt.

Jeg orker ikke at løbe Poltikens debatsektion og ledere igennem, men har svært ved at tro, at de indlæg, der omhandler DF er på den måde, du skitserer. Kritikken af grænsekontrolsagen var da klar og orienteret mod mange forskellige følgevirkninger, og det var som bekendt en ren DF-opfindelse.

Reply

Jeg er da heller ikke imponeret af den borgerlige regerings performance, og da slet ikke under Lars Løkke. Det vil utvivlsomt være sundt for dem, at få en periode i opposition. Men desværre har jeg ligeså lave forventninger til en S-SF regering. Det bedste for landet ville være, hvis Dronning Margrethe efter valget udnævnte en provisorieregering 🙂

Det er ikke så meget Politikens ledere, men i debatsektionen, anmeldelser mm. kan man finde det ene eksempel efter det andet, og også i sammenhænge hvor det intet har med emnet at gøre.

Reply

Nej, det bedste ville være at vi får en ny regering, som DF ikke er en del af. Og lige nu er der kun to modeller at vælge mellem, og kun en opfylder det parameter. Det der med at det hele er lige slemt på begge sider er, som det siges ovenfor, et cop-out for at undgå at tage stilling.

Reply

Jeg tror ikke, at det vil løse alle Danmarks problemer, hvis blot DF bliver sat uden for indflydelse. Jeg mener ikke, at det er lige slemt på begge sider, men at det er slemt på hver sin måde på begge sider. Og jeg har sådan set taget stilling: Jeg ville foretrække en provisorieregering, mens alle de politiske partier blev sendt på tænkepause: Det får jeg selvfølgelig ikke, så derfor gør jeg som jeg plejer: Går hen og stemmer, eftersom jeg endnu ikke har sprunget ét eneste folketings-, amts-, regions-, kommunal-, EUvalg eller folkeafstemning over.

Reply

Hørt!

Reply

JEG går og tripper af begejstring for at vi kommer af med VOK flertallet. Og jeg håber, vi endelig får en tilbundsgående undersøgelse af løgnene i forbindelse med beslutningen om at indgå i Irak krigen. Jeg håber også, at der kommer en ordentlig undersøgelse af fangeudleveringerne i Afghanistan. Jeg håber også, at der kommer en uvildig undersøgelse af Claus Hjort Frederiksens noget kreative omgang med beskæftigelsesministeriet. Det sidste blev godt nok afdækket af cavlingprismodtageren Jesper Tynell – det fik dog naturligvis ikke nogen konsekvenser for manden, da folketingets flertal var mere interesseret i magten end i sandheden. Med hensyn til DF – jeg har altid ment, at man godt må gå efter dem, der lægger uskyldige mennesker for had. Jeg har ligeså stor foragt for de højreorienterede opviglere, som jeg foragter de islamistiske opviglere.

Reply

Den forfatter og bog Jørgen henviser ovenfor er Viktor Klemperer: LINGUA TERTII IMPERII, Det tredje Riges sprog. En Filologs Dagbog (Forlaget tekst og tale, 2010). Bogen har været omtalt en del gange på DR:

I Kulturnyt: http://www.dr.dk/P1/Kulturnyt/Udsendelser/2010/11/09155357

I Eksistens, hvor bl.a. min gode kammerat Rasmus Ugilt taler om, hvordan vi taler om terror: http://www.dr.dk/P1/Eksistens/Udsendelser/2011/04/26131133.htm

Og i Deadline 2. sektion hvor bogens udgiver, Knud Lindholm Lau, diskuterer med historiker og islamkritiker Lars Hedegaard og (interessant nok) bruger Villy Søvndals forvanskning af begrebet “kynisme”, som eksempel på den form for sprogligt (mis)brug, som Klemperer diagnosticerer: http://www.dr.dk/DR2/2sektion/2010/11/18111736.htm

Reply

Ja, det var i “Eksisens”, jeg hørte udsendelsen. Tak for linket, og de to andre links også. Min allerbedste ven – min barndomsven – stemmer forøvrigt på DF. Hvis han virkeligt ville sætte sig ind i, hvad dette partis ledere står for, ved jeg, at han ville skifte parti.

Reply

Med hensyn til retorik, så synes jeg også det er interresant, at da vores nuværende skatteminister i sin tid fik jobbet som politisk ordfører for venstre, indførte han, at SF skulle omtales som Socialistisk Folkeparti. Det var så ikke noget, der kunne skræmme mig – al den stund jeg ER socialist (og i parentes nævnt, jeg dtemmer ikke på SF) – men ikke desto mindre viste højrefløjen også her, hvor stor vægt de lægger på retorikkens indflydelse på os almindelige menneskers VALG. “Socialistisk” skulle naturligvis kobles til de tidligere regimer i øst. Meget tyder på, at den små skatteminister ikke havde held med sine forsøg. Ikke desto mindre viser det, at højrefløjen forsøger at vinde det tilbage, de har tabt på den realpolitiske-, og økonomiske front, på alle andre fronter.