Nummer9s Thomas Thorhauge og tegner Simon Bukhave tørnede forleden sammen på den tomme grund på Jagtvej 69, netop som den amerikanske kunstner Shepard Faireys nye gavlmaleri var blevet angrebet af vrede autonome, med malebomber og slagordende: ‘No peace – go home, Yankee hipster’.
Konflikten er lidt spidsfindig, fordi Fairey er gammel ven af ungdomshuset, og i øvrigt selvproklameret fredsaktivist m. m., og dermed er det to uafhængige segmenter af samfundet med en form for fælles, samfundskritisk grundlag, som ryger i totterne på hinanden. Her tre dage senere er parterne tilsyneladende blevet gode venner igen, men det ændrer ikke ved det interessante spørgsmål: hvem er de dumme?
THORHAUGE (til højre): Se der på muren, Simon. Et stort gavlmaleri med et stærkt og fremadrettet positivt budskab, vandaliseret af vrede, anonyme tøsedrenge. Men det synes du garanteret er skidefedt?
BUKHAVE (til venstre): Hold da op, jeg synes klart, at ‘yankee hipster go home’ er pinligt og xenofobisk. Og jeg er så træt af det der med, at folk bliver kaldt for hipstere af enten dem, som tror, at der er nogen, der i gang med noget, som man ikke helt forstår og derfor kan man affærdige det med, at de bare prøver at være hippe og proppe hvad som helst ned i hipsterkassen, eller også af alle de andre “hipstere”, som synes at de er del af en subkultur, som der er nogle, der prøver at nasse på. Selvfølgelig giver det mening at være på vagt overfor overfladiskhed, men hipster er bare for nemt et ord at bruge, fordi det kan omfatte alt for mange ting. Og det der med yankee, det er jo bare nøjagtigt det samme, som ham jeg hørte råbe af en flok kvinder i burka udenfor Det Rene Glas for 3 timer siden. Det er fremmedfjendsk og latterligt.
THORHAUGE: Nånå, siden hvornår er du blevet borgerdyr? Rationel og snusfornuftig, hva’?
BUKHAVE: Sikke en åndssvag replik… Næ, jeg synes bare det er mærkeligt at V1 er fornærmede, og overraskede over at maleriet bliver ødelagt, for det er jo blevet klasket op på en grund, som har været samlingssted for en kultur, som dyrker bl.a. graffitti og street art, så jeg synes ikke man kan komme og tro, at man bare kan forvente, at der ikke bliver malet ovenpå det.
THORHAUGE: Jaja, ‘ødelæg er svaret, hvad var spørgsmålet?’…
BUKHAVE:Jeg kan egentlig godt forstå det. Der er hele tiden været den der “Intet glemt, intet tilgivet” attitude, så det er sgu lidt frækt at komme som udenfor stående med penge fra kommunen og male fredsduer og skrive PEACE. OG, uden at vide noget om det, så vil jeg gætte på, at det også provokerer, at det er en mainstreamkunstner som Shepard Fairey, som altid gør opmærksom på, hvor street og punk han er, som er kunstneren. Holdningen er jo tit, at når man begynder at tjene penge og bliver ved med at lave det samme og sikre, så er man ikke god nok længere og det tror jeg egentlig er sundt nok for en scene. Og når V1 så kommer og maser sig ind på grunden med deres version af hvad street art er, så synes det er klart, at de får et hak over tuden.
THORHAUGE: Jeg synes at folk, der finder en dybt eksistentielt ladet selvforståelse i et stykke jord, uanset dets betydning, grundlæggende er til grin. Jeg synes det ville være fedt, hvis modkraft-kulturen havde noget saftigt kreativt at byde på, også til øvrigheden, ikke bare til sekteriske fester for incrowden, hvor man utvivlsomt klapper sig selv på skuldrene med 1000 kilometer i timen. Jeg synes også at yankee-hipsteren, sikkert uintenderet, lavede en snedig fælde, for det er eddermaneme sin sag at gå til angreb på et billede af en fredsdue, hvor der står peace…
BUKHAVE: Nej, for en fredsdue og “peace” det er sådan en kvalmende og naiv måde, at udtrykke sig på, så hvis der bare var blevet smidt en malingbombe op på den, så synes jeg ikke det ville have virket for radikalt. “No peace” derimod, det er jo håbløst uforsonligt. Og der er altså ikke nogen der stopper øvrigheden i at komme til piratfest under en bro eller hvad det ellers kunne være, som mange synes fremstår som sekteriske fester.
THORHAUGE: Det er jo løgn. Yankee-hipsteren fik jo fx besked på at skride. Uforsonligheden overfor borgerdyr og højrefløj har altid været en klar mærkesag for visse segmenter af de autonomer. Anyway, det er jo godtnok ingen der siger at man skal give noget til øvrigheden, men taget alle de mellemfolkelige idealer, der OGSÅ befinder sig i andre dele af den autonome lejr i betragtning, kunne det netop være fedt, at der ikke altid var så hulens indadvendt. Og den der vrede, der præger bevægelsen er også svær at tage alvorligt. Jeg kender ingen ingen grupper i Københavns Kommune, der har fået så meget opmærksomhed og ressourcer.
BUKHAVE: Hvis man nu er familiefar fra forstaden, som lever et “borgerdyrsliv”, men synes at crust punk er vildt fedt, så tror jeg slet ikke at det ville være problematisk for ham at komme og høre koncerter i Ungdomshuset. Og jeg synes det er en vigtig pointe, at man ikke behøver bestræbe sig for at inkludere alle, for det er fint nok, at der i et samfund er en masse lommer af folk, som interesserer sig for forskellige ting på forskellige måder, hvor man selv må gøre noget, hvis man vil være med.
THORHAUGE: Fuck nu ungdomshuset – det er den røvsyge tomme plads, vi snakker om, som er blevet et idiotisk martyrmonument over alt hvad der er defekt ved menneskets lange og smertelige historie. Det er så røvsyg fattig en følelse man har når man kører forbi. På et tidspunkt var der en sjov, men rather nihilistisk kæmpegraffitti på den modsatte gavl, hvor der stod “MIN PIK VARM PIK STIV PIK” eller sådan noget. Det var der trods alt lidt humor i. Du synes åbenbart at det er herligt legitimt at blive ved med at hænge fast i et stykke nedlagt symbolsk ejendom? Jojo, politikerne var nogle slapsvanse i hele processen, men det retfærdiggør da ikke den der anale og ludfattige “dem-der-piller-ved-VORES-grund-kommer-til-at-fortryde-det-4ever”. Man bliver så træt af at se et såkaldt progressivt miljø være så uprogressivt.
BUKHAVE: Jeg aner ikke, om et maleri på samme gavl også ville være blevet malet over, hvis det ikke havde forsøgt at kommentere på konflikten omkring Ungdomshuset, men havde handlet om noget helt andet, men når nu det er et kæmpestort billede, som fortæller, at nu skal der være fred og tilgivelse, så synes jeg overhovedet ikke det er underligt, hvis det bliver opfattet som patroniserende. Men du synes jo, kan jeg forstå, at den der fredsdue er rigtig flot og det ser lidt ud som om, at den er inde i en skydeskive og det er bare rigtig kraftfuldt og tankevækkende. Jeg synes det er så banalt og klichepræget og kedeligt at se på. Nu siger Shepard Faireys kunst mig heller ikke noget generelt, men jeg ved at der er mange, der synes det er højenergisk og kraftfuldt og hurtigt og de må da også være skuffede over at få sådan en slap, hvid due med lidt brutalitet rundt om og så noget blød ornamentik oven på. Det er da at give helt frit løb for alle klichéerne.
THORHAUGE: Årh, hold op! Det er slet ikke det, det handler om for dig. Selv hvis yankee-hipsteren havde disket op med det forpulede sixtinske kapel, havde du jo været uimponeret, for Shepard Fairey er jo, hvad var det nu du kaldte ham, nåjo, en “mainstreamkunstner, der er begyndt at tjene penge”, og det kan vi jo allesammen godt høre er helt ad helvede til. Nej, lad os få nogle fiaskoøse sultekunstnere, som ikke gider snakke med andre end dem selv, DET er integritet og real art! Gud fader bevares. Et vægmaleri er et anliggende mellem maleriet og den, der kigger på det, fuck da hvem der har lavet det. Hm, du er garanteret en af den autonome bevægelses småborgerlige overbygning, ‘Tivolis venner’ aka højhushaderne, de der ufatteligt reaktionære mennesker, der pinedød vil bevare alle Københavns middelmådige og intetsigende bygninger… Jeg fatter bare ikke den der modstand mod forandring, det er jo forræderi mod livet.
BUKHAVE: Det der er jo bare tomt råberi. Det er ikke MIN holdning, at det er forkert at tjene penge på kunst, men jeg begræder ikke, at det ofte er en holdning, som unge mennesker, der er en del af et kreativt miljø, har, for jeg tror det er godt for fremdriften, at der er kræfter, som er skeptiske overfor det etablerede. Men hvad ved jeg, det er jo bare gætterier. Jeg er jo overhovedet ikke en del af det autonome miljø. Det der med modstand mod forandring, det aner jeg ikke hvor du har fra, eller hvad du hentyder til.
THORHAUGE: Forandring, udvikling – giv slip, let it be. Det er det jeg mener, det der martyrpis er ikke ungdommen (eller alderdommen) værdig. En ting er at bære nag, men noget andet er at projicere sit nag på den der grund, det er ulidligt narcissistisk, ‘se mig, se min vrede, never forget, never forgive, blaaaaaa’. Det er ikke noget med tudekiks, men kom nu videre, for helvede.
BUKHAVE: Jeg melder dig kraftedeme ind i Shepard Faireys fanklub, søde Thomas.
THORHAUGE: Årh, la’ vær’! Jeg kender ikke yankee-hipsteren særlig godt, og vil egentlig ikke forsvare væggens æstetiske værdi, men jeg er fanme borgerlig nok til ikke at hoppe på den der med, at alt på en mur har lige meget berettigelse. Det er jo pludselig blevet åh-så-moderne blandt kreative med skarp kant at spytte efter street-art, men for satan, hvor har der været meget mere overskud, humor og intelligens i 3 års streetart end i de sidste 30 års graffitti, en kunstform i totalt arrested development. Jeg synes trods alt, at yankee-hipsteren som vægmaler kommer med noget; vi er helt klart i ikon-afdelingen, en enkel slagkraftig grafisk æstetik, rød, sort og hvid, fredsduen er et symbol, som faktisk kræver mod at spille på, og den æstetiske sammenhæng er trods alt anderledes end sædvanlig pacifistisk propagandakunst, rød og sort er jo det anarkistiske flags farver, som almindeligvis associereres med gadevold, og dermed er der en form for spænding i de tvetydige signaler. Jeg synes det er ok, og i hvert fald mere vedkommende end fyrre lag tags på Saxons facade [cafe på nabogrunden, red.].
BUKHAVE: Nå ja, så en fredsdue kombineret med rød, sort og hvid – voldsfarverne, som får alle til at græde og tisse i bukserne – det er slagkraftigt og overskudspræget. Hold nu op. Han har lov til at male hvad han vil, men du kan da ikke seriøst mene, at du ville kunne huske det der vægmaleri to dage senere, hvis du kom kørende igennem København og ikke kendte historien om den plads det er malet på. Og 3 års street art??? Det har da set sådan der ud i mindst 10 år. Men jeg ved jo godt at du er så totalt vild med det der heeelt nye, friske street, at du laver tegneserier om det til iByen. Og jeg ved ikke noget om graffitti, for jeg følger ikke med i den scenes udvikling, men nu er det jo et enkeltstående værk vi taler om, og det er da utroligt, at du synes den der fredsdue er så mind blowing, at det er større end noget graffittikulturen har kunnet diske op med i 30 år.
Og selvfølgelig skal man give slip på den plads på et tidspunkt, men jeg synes ikke der er noget usundt i at der er store følelser knyttet til den endnu.
(og her stopper vi, for godt nok blev de ved 45 minutter endnu, men denne reporter blev grumme træt, og gik hjem)
Fotos: Cav Bøgelund (øverste foto hentet hos Modkraft.dk – Shepard Fairey havde akkurat nået at male graffittien over, da debat-delegationen ankom. Fairey havde i øvrigt malet ‘PEACE’ over …
Del på
