Ophavsmanden til Beatles-graphic novel’en ‘Baby’s in Black’ taler i Huset i Magstræde.
Tyske Arne Bellstorfs graphic novel Baby’s in Black udkommer på dansk den 18. maj, og den følgende dag danner Huset i Magstræde, København, ramme for et foredrag af ophavsmanden. Arne Bellstorf vil tale om sit arbejde med tegneserien, der som bekendt skildrer den femte beatle Stuart Sutcliffes romance med den tyske fotograf Astrid Kircherr – som Bellstorf har haft eksklusiv adgang til at interviewe som led i researchen til Baby’s in Black.
Oplev Arne Bellstorfs ‘Baby’s in Black’ dagen før alle andre, foredraget begynder tirsdag den 17. maj klokken 14.00, i Huset i Magstræde, Caféen, Rådhusstræde 13 i København. Det er forlaget Vandkunsten og Goethe-instituttet, der står bag arrangementet.
Tilmelding er ønskelig og kan ske ved henvendelse på 3297 1474 eller på mail: info@forlagetvandkunsten.dk.
Se Nummer9s preview af ‘Baby’s in Black’her.
Læs mere om Baby’s in Black her.