Angoulêmepriserne uddelt

Reply

Spændende ting, som vi nok aldrig får at se på dansk … *suk*

Reply

Jeg bladrede i Le Bleu est Une Couleur Chaude, og der går vi i hvert fald ikke glip af noget. Les Chrono Kids så, tja sådan meget sjov ud. Og så kender jeg da vist i øvrigt til planer om at udgive mindst en af de øvrige vindere på dansk, så nogle gode ting drypper nu ned på det danske marked.

Reply

Rart hvis der endeligt kommer noget Joe Sacco på dansk (selvom jeg må indrømme at der er ved at gå lidt rutine i ham, synes jeg).

Reply

Det synes jeg er helt forkert. Footnotes in Gaza markerer på alle måder en stor udvikling i hans arbejde. Den er langt mere journalistisk gennemarbejdet, mere metodisk solid, end noget han har lavet tidligere. Man kan så sige, at den derfor også er tungere læsning, men det er en anden sag. Rutine er det ikke.

Reply

Jeg må desværre indrømme at den kedede mig lidt, også selvom jeg er enig i at den er mere gennemarbejdet og metodisk solid. Jeg kunne godt tænke mig at Sacco prøvede sin stick af på noget andet end de her krigszoner han troligt har trasket igennem de sidste små 20 år. Det var topfedt da han startede og Gorazde er et mesterværk, men jeg savner gevaldigt et frisk pust i hans arbejde/ tilgang. Der ER altså gået rutine i den, er den her læsers ydmyge mening.

Reply

Footnotes er ganske rigtigt lidt tung, men den rummer også nogle af Saccos mest mesterlige passager (kapitlet med nedrivelserne, f. eks.) som tegneseriefortæller og det er tydeligt, at han de senere år i højere og højere grad har tilstræbt naturalisme i sin skildring af de mennesker han møder — noget han har svært ved, men ikke desto mindre noget, der betyder et accentskift i tegningerne. Og så er bogen som sagt klart mere grundig, rent journalistisk, og henter på overbevisende vis et par ubehandlede episoder i Palæstinas historie ud af den journalistiske glemsel. Han bevæger sig med andre ord for første gang for alvor ind på historikerens enemærker.

Det er simpelthen en bog, der vil og gør mere end hans tidligere, selvom den ikke er så læsevenlig og i det hele taget sætter nogle af hans svagheder i relief.

På det grundlag, synes jeg bare “rutine” er det helt forkerte ord.

Reply

Hvis du ikke bryder dig om ordet “rutine”, så fint nok, min primære pointe er under alle omstændigheder at Sacco trænger til at få en frisk ide. At at udviser en større grundighed og alligevel får et mindre spændende værk ud af det, er ikke noget godt tegn.

Reply

Det kan du sige, men det er ikke fordi han mangler idéer, men snarere fordi han prøver noget han ikke har gjort før. Den historisk/journalistiske grundighed han lægger for dagen gør værket lidt ensformigt pga. de mange interviews, og hans visualiseringer af fortidens Gaza er ikke vanvittigt spændende, men som skaber og journalist er det altså stadig noget af en tour de force for ham. Og som fortæller fejler han altså intet — slagtnings- og nedrivningskapitlerne synes jeg som sagt hører til hans allerbedste.

Jeg er ret fortrøstningsfuld i fh. t. hans næste arbejde, der sikkert videreudvikler de teknikker han har indført i sit arbejde de seneste år (i Footnotes, men også i de korte Tjetjenien- og Malta-historier, fx.).

Reply

Komiks.dk’s håndlavede præmierobotter er fine, men daaaaaammnn, Trondheim-kat i guld.

Reply

Matthias,

Footnotes gav mig en decideret fornemmelse af pligtlæsning i lange perioder og det gjorde mig egentlig lidt trist, men vi kan jo håbe at du får ret m.h.t. Sacco på længere sigt. Jeg holder nok ikke vejret på samme måde som jeg gjorde engang, men en positiv overraskelse er jo altid velkommen!

Reply

Manuele Fior´s bok finnes på norsk, og kan bestilles fra Jippi Forlag her.