Felix Kühn Paulsen anmelder Comic Party.
Tegneseriefolket i Danmark kan her gøre sig et nyt og interessant bekendtskab. Men holder konceptet, mangler vi sådan et blad og hvad indeholder Comic Party egentlig?
Danmark har fået en ny platform for tegneserier. Bladet Comic Party blev lanceret i slutningen af 2010, og folkene bag har planer om at levere seks blade om året. Comic Party indeholder en lang række vidt forskellige serier, som spænder helt fra den klassiske avisstribe over one shots til enkelte kapitler taget fra længere fortællinger. Samtidig finder man anmeldelser, artikler, nyheder og diverse små tips og tricks. Bladet er på 162 sider, så her er altså masser af indhold for pengene.
For at anmelde en størrelse som Comic Party må man nødvendigvis både se på selve indholdet af bladet og samtidig overveje bladets funktion og placering som tegneserieplatform i Danmark.
Tegneserierne
Der er intet mindre end ni striber i bladet og det er en ordentlig mundfuld. Fordelen er, at de som sagt varierer meget i stil og genre, og således er der flere, der vil finde noget, de kan lide. Ulempen er, at striberne ikke kun varierer i stil, men også i kvalitet.
Med så bredt et fokus som Comic Party tager, kan det næppe undgås, at der må gås på kompromis med kvaliteten. “Usagi” Yojimbo af Stan Sakai er en ikke altid vellykket blanding af goofy tegnestil og ekstrem selvhøjtidelighed. “Digger” af Ursula Vernon ligner lidt, men er til gengæld morsom til tider. “Presm” af KAIKI er en virkelig fed one shot som overstråler de andre. “Faux Pas” af Robert og Margaret Carspecken er hyggelig og overraskende sjov, men alt for ensporet i sit univers. “Pri-Pri-Princess” af Maria Simone Büchert er en fjollet, men spændende fremstilling af japansk stiløvelse. “Lou” af Julian Neel er virkelig nuttet, men desværre for usammenhængende. “Girl Genius” af Kaja og Phil Foglio er første kapitel i, hvad der godt kunne gå hen og blive et interessant bekendtskab.
Manga
Så bliver man bedt om at vende bladet, for nu skal man læse ægte baglæns manga. Bladet har simpelthen en forside og en indholdsfortegnelse mere bagi, og her finder man de to sidste serier samt det mere manga-inspirerede ekstratilbehør. “Prinsessen fra Oedo City” af Kuroda Akira er en spøjs one shot, som jeg egentlig godt kan lide. Her er der virkelig tale om manga, og der er fuld tryk på skrifttegnene og den generelle brug af onomatopoietika (når lyde vises ved hjælp af skrift-størrelse og -type). “Lost Heaven” af Katuo Hiroku er ligesom Girl Genius det første kapitel af en længere serie, og det er derfor svært at sige særlig meget om den, andet end at der bliver lagt op til en spændende og morsom historie med gang i.
Endnu mere indhold
Det var selve serierne i bladet, men der er faktisk endnu mere indhold. Anmeldelser af henholdsvis Scott Pilgrim 1-6 og det nye Kingdom Hearts spil, samt diverse nyheder (lånt af nummer9.dk!) og små features såsom Gadgets, Læser Galleri og J-fashion Make-up. Disse ekstra ting passer ikke særlig godt ind, og måske vil mange føle at det er gammeldags, når man jo bare kan læse sådanne ting på nettet. Alt i alt er det et blad, hvor indholdet svinger i kvalitet, men desværre ikke så meget til den virkelig positive side.
Men det bringer mig videre til anden del af denne artikel: den mere generelle kritik. For hvad er det, vi har at gøre med her. Det er et helt nyt tegneserieblad, og vi har i forvejen ikke særlig mange af den slags i vores lille land. Men hvad kan og vil Comic Party, og har vi brug for det?
En smule fokus
Hovedideen med Comic Party er ifølge deres hjemmeside: ”at lave et tegneseriemagasin med mange sider.” Samtidig kan de fremvise tegnere og forfattere fra de fleste dele af verden, og stilvariationen er rimelig stor. Dog skal det tilføjes, at der er et overvejende fokus på mangaen som stil. Dette er faktisk noget af det mest interessante ved Comic Party, for det er ikke set før i Danmark. Vi har naturligvis mangaserier, men indtil videre udgives hovedsageligt de sikre vindere, som allerede har solgt store oplag i resten af vesten. Måske vil Comic Party udvide dette fokus, men indtil videre er det et blad med mange forskellige facetter.
God karma!
Drømmen om mangfoldighed, kvantitet, nyskabelse og kvalitet samlet på et sted, er mange gange set falde helt til jorden. De fleste platforme der overlever – det gælder magasiner såvel som hjemmesider – klarer sig ved at have et klart defineret fokus og så dygtiggøre sig inden for dette. Således beretter de historiske fakta. Men hvis ikke et nystartet blad skulle have store intentioner, hvem skulle så. Hvis ikke Comic Party startede med en så bred og positiv indstilling, ja så tror jeg ærligt talt jeg ville være blevet slemt skuffet. Kort sagt kan vi alle være stolte af den arbejdsomhed og viljestyrke der må ligge bag Comic Party og så ellers bare håbe, at tiden vil hjælpe til med at få bladet ind på det spor, hvor hjulene bedst kan køre rundt. For der er god plads til forbedring, men der er også plads til begejstring.
Faktaboks:
Karakter: 2/5
Værkets Titel: Comic Party 1
Seriens titel: Comic Party
Redaktør: Dong Trieu Do
Oversætter: Sigge Tine Ludvigsen m.fl.
Farve og form: blandet Farve og sort/hvid. Softcover
Sidetal: 162
Pris: 40 kr. (50 kr. pr. blad fra 1/2)
Udgivelsesår: 2010
Udgivelsesland: Danmark