FIBD ANGOULÊME: Bag kulisserne på Europas største tegneseriefestival holder branchefolk møder, hvor kuglerne støbes til fremtidens udgivelsesplaner. Serieskaber Anders Brønserud og forlægger Steffen Rayburn-Maarup gør status over salgsarbejdet.
Når Angoulême åbner dørene for den årlige tegneseriefestival, bliver den midtfranske by samtidig et knudepunkt for branchefolk fra hele verden. I det såkaldte ”Rights & Licensing Market” kan forlæggere holde møder med alle fra amerikanske Dark Horse og canadiske Drawn & Quarterly til norske No Comprendo og franske Dargaud. Også uden for teltdugen finder et væld af branchemøder sted, formelle såvel som uformelle.
Danmark var repræsenteret med en god håndfuld branchegæster, og af dem kom i hvert fald to til Angoulême i tegneserieeksportens navn.
– Efterhånden er der kommet en fin lille samling af danske titler, som ikke bare er gode, men er det på en salgbar måde. De skal bare eksporteres, fastslår forlægger Steffen Rayburn-Maarup.
Som eksempler fremhæver Aben Maler-bagmanden Søren Mosdals ”Lost Highway”, der udkommer på tysk, og Rikke Bakmans ”Glimt”, der er kommet på svensk.
Også Anders Brønseruds pantomimeserie Otto er tilgængelig i udlandet – Holland, Finland, Tjekkiet – og for ham var Angoulême-festivalen en mulighed for at skabe endnu flere kontakter i forlagsverdenen.
– Det lykkedes mig ikke at sætte nogen møder op hjemmefra, men jeg havde en liste over forlag med en profil, der passede. Jeg forsøgte at fange redaktørerne ved forlagenes stande i salgsteltene, og de fleste havde for travlt til at snakke, men andre kunne afse et par minutter. Jeg mødtes med ti forlag på dén måde, og de fem bad mig sende pdf’er senere, så de kunne kigge nærmere på Otto, fortæller Brønserud.
Imens forsøgte Steffen Rayburn-Maarup at afsætte især sit eget forlags mest eksportegnede udgivelser:
– Det var mit fjerde år i Angoulême, men det første, hvor jeg for alvor havde danske tegneserier med at sælge i rettighedsteltet. Det er der, branchefolk fra rundt om i verden holder væg-til-væg-møder, mens de holdes oppe af kaffe og mukker over, at det nærmeste toilet er 200 meter væk. Jeg mødtes med 10-15 af forlagene, enten for at købe eller sælge udgivelsesrettigheder.
Angoulême er sjældent stedet, hvor kontrakter hives frem og underskrives. Til gengæld kan festivalen snildt fungere som skueplads for det første spadestik til et frugtbart samarbejde.
– Der var masser af interesse i de ting, jeg viste frem, men om det ender med udenlandske udgivelser, er endnu for tidligt at sige. Dog vil jeg nu sige, at succeskriteriet må være at få mindst én dansk tegneserie ud på mindst ét udenlandsk forlag, fastslår Rayburn-Maarup.
Også Brønserud giver udtryk for optimisme, når han ser tilbage på især ét rendezvous:
– Jeg havde et møde på 10 minutter med et fransk forlag, som var meget interesseret. Vi har aftalt at holde kontakten. Generelt er jeg tilfreds med udbyttet: Jeg har fået navne på en håndfuld redaktører fra Frankrig, Belgien og Canada, som har set eller ønsker at se mine ting. For mig var Angoulême en god lejlighed til at komme videre med at pushe min tegneserie i udlandet.
Læs også Nummer 9s andre artikler om Angoulême-festivalen, f.eks. her, her og her.
