FIBD ANGOULÊME: Frankrigs store tegneseriefestival får hvert år besøg af en lang række feterede europæiske serieskabere. Men mindst lige så mange, der stadig har det franske gennembrud til gode – og gerne vil vise talentet frem.
De første to dage af Angoulême er festivalens tre tegneseriebugnende handelstelte godt fulde. I weekenden er de et gedemarked. Arbejdsfri franskmænd fylder op foran boderne, midt på gangene og helt ud på pladsen udenfor, hvor køen til indgangen sjældent er kortere end fire meter. De to af teltene er dedikeret franske mainstreamserier – kapper, kårde og kavalergange så langt øjet rækker – og i det tredje holder de mindre, uafhængige forlag til.
”Le Nouveau Monde” kaldes teltet, og omtrent midtvejs gennem menneskemylderet finder man den finske stand. Her fremviser finnernes offentligt finansierede tegneserieforening alle de finske tegneserier, der efterhånden har fundet vej til det franske marked, naturligvis med muntre mumitrolde som blikfang. Mindre omfangsrig er den rumænske stand længere nede af gangen, men østeuropæerne har et es i ærmet: En stor, lækkert trykt antologi af landets serier ved navn ”The Book of George”, som de gladelig udleverer til forbipasserende – kvit og frit! Med venlig hilsen fra Rumæniens Kulturelle Råd.
Statsbetalte boder i Noveau Monde er én måde for udenlandske seriekulturer at gøre deres hoser grønne på det profitable franske marked på. Men i Belgien og Hong Kong er de lidt mere ambitiøse end finnerne og rumænerne.
I det lille Atelier Magélis ved Charente-floden har kineserne monteret en udstilling med det bedste fra Hong Kongs tegneseriehistorie. Fordelt på gulvet står en række store flight cases, der er åbnede op og rummer både fjernsynsskærme, illustrationer i skuffer og på siden, magasinhylder og mere til. Her er ikke mange originaler, men til gengæld masser af tegneserier at bladre i – blandt andet nogle helt forrygende Bruce Lee-tegneserier fra 70’erne, hvor den japanske mangas fartstreger og manierede mimik møder vestens små paneler og omhyggelige rentegning. En lille, men udsøgt udstilling.
Endnu mere imponerende er den belgiske udstilling i kælderen af Espace Franquin-huset. Her udstiller en række af landets mest eksperimenterende serieskabere billeder, sider – enkelte malet med blod. Gennemført iscenesat og en fornem showcase for festival-darling Dominique Goblet og hendes landsmænd.
Også Frankrigs egne talenter får plads til at udfolde sig på Angoulême-festivalen. I teltet Pavillon Jeunes Talentes udstilles deltagerne i en årligt tilbagevendende konkurrence for serieskabere in spe, og bundniveauet er højt. De fleste har stadig til gode at finde et udtryk, der er deres eget, men de udstillede sider udstråler samlet set en selvsikkerhed og et teknisk overskud, der imponerer.
Det bliver næppe nemt for finnerne, rumænerne og kinesere at afsætte deres lokale tegneserieproduktion i et land, der i dén grad er selvforsynende med talent. Men som gæst på Angoulême-festivalen kan man kun være glad for, at de prøver – og føjer endnu flere facetter til festivalens vildtvoksende palette af eksotiske tegneserietilbud.
