FIBD ANGOULEME: Den årlige Angoulême-festival er et mekka for tegneserieelskere. Over fire dage valfarter over 200.000 til den midtfranske by for at se på udstillinger, høre foredrag og shoppe tegneserier.
Angoulême er en tegneserieby. Hovedstrøget i det gamle middelaldercentrum hedder Rue Hergé. Byen rummer to tegneseriemuseer (!) og en tegneserieskole. Og overalt i centrum, der tårner op over den franske provinsby bag grimede bymure, er gavlene dekorerede med tegneseremotiver og gadeskiltene forsynet med tegneseriebobler.
Men hvert år, fire dage i januar, er Angoulême endnu mere en tegneserieby end vanligt. Akkurat som Cannes om sommeren iklæder sig røde løbere og bliver filmens franske hovedstad, så er Angoulême i disse dage tegneserieverdenens absolutte navle.
I begivenhedernes centrum ligger byens imposante rådhus, komplet med skydeskår på loftet. Her er majestætiske presserum og udstillinger i gården, og omkring rådhuset indtages byens pladser af enorme salgstelte. De mere ”alternative” forlag holder til i Le Nouveau Monde på Place New York. Det banebrydende forlag l’Associations stand er tom, fordi medarbejderne strejker, men mængden af eksperimenterende tegneserier – mange på kanten af billedkunst – er forbløffende. Endnu mere voldsomt går det til Le Monde Des Bulles, hvor de store mainstreamforlag regerer med de nyeste fantasy-, sci fi- og eventyrudgivelser.
Men Angoulêmes hovedattraktion er vel nok udstillingerne. Bugnende opbud af originaler, tegneserier og film. Det ”gamle tegneseriemuseum”, en 1800-tals bygning beklædt med postmoderne glasfacader, domineres af en stor udstilling med franske Baru. Han vandt hovedprisen på festivalen sidste år og fungerer derfor som præsident for festivalen i år.
Her kan man se en lang række originaler, blandt andet fra Barus ”Blues”, der vil være kendt af en del herhjemme også. Allermest imponerende er en hel væg af originaler sidestillet med trykte sider – noget i retning af 4 gange 15 meter – der tilsammen udgør hele hovedværket ”l’Autoroute du Soleil”. Men man kan også bare forlade rock’n’roll-musikken og pinball-maskinerne på første sal og tage elevatoren op til en delikat udstilling med den højt respekterede art comics-mester Dominique Goblet. Der er nok at vælge imellem.
På den anden side af La Charente, floden, der deler Angoulême i to, ligger byens ”nye tegneseriemuseum” i restaurerede industribygninger fra det forrige århundrede.
I festivalens anledning præsenterer museet en lidt broget udstilling om parodier, hvor Johnny Ryans frådende drengerøvsstriber gnubber skuldre med klassiske MAD-spoofs og lidt ligegyldige kunstpasticher – Mona Lisa som tegneseriefigur og så videre. Men mest interessant for førstegangsgæsten er måske museets permanente udstilling, hvor glasmontrer snor sig på gulvet og opruller tegneseriens historie med alle tænkelige virkemidler: Film, plancher, klassikere og kuriositeter.
Og så er der selvfølgelig foredragene. Hvad end man vil nørde med drengene i webklubben Platinum Age, der diskuterer syrede søndagsstriber fra 1900-1915, eller høre den aldrende mester Moebius fortælle om sine tegneserier, så er muligheden her.
Om aftenen, når fødderne er trætte og tegneserietaskerne fulde, slår tegneseriefolkene sig ned bag cafébordene i Chat Noir eller Hotel Mercure og snakker tegneserier. Sladrer, diskuterer, netværker. At være på Angoulême er som at blive transporteret til en parallelverden, hvor tegneserien er verdens vigtigste medie. Efter fire dage her vil selv den største tegneserieelsker være mæt af mediet, i hvert fald en dag eller to.
Men indtil da spæner Nummer 9’s udsendte reportere forvildede omkring for at nå så meget af det hele som overhovedet muligt – og skriver om det til Nummer9.dk, når tiden tillader det.
