Tegneserieantologien giver plads til nye danske navne – senest 16-årige “Suu” fra Præstø.
I Comic Party mødes japansk manga og vestlige eventyr- og humorserier i et format, der er tydeligt inspireret af store japanske manga-antologier som Shonen Jump. Bidragyderne rækker fra hæderkronede amerikanere som Usagi Yojimbo-skaber Stan Sakai til mere obskure japanske navne, og med tiden har stadig flere danskere sneget sig ind på listen.
Næste skud på stammen er en blot 16-årig pige fra Præstø, der debuterer på tryk i Comic Party #4 med en 21 sider lang fortælling ved navn “Bento” (se uddraget i bunden af artiklen).
– At udvikle danske talenter og give dem muligheden for at blive udgivet er helt klart et af målene med Comic Party. Det behøver ikke nødvendigvis være manga-tegnere, men jeg oplever, at de fleste unge, der gerne vil lave tegneserier, arbejder i dén stil, fortæller Comic Party-redaktør Dong Trieu Do.
Hvordan arbejder du rent praktisk med talentudviklingen?
– I første omgang bruger jeg en del tid på at snakke med de tegnere, jeg møder til de danske manga-conventions, for at høre, om nogen arbejder på eller drømmer om at blive udgivet. Gør de det, opfordrer jeg dem til at give det en chance.
Og hvis de sender noget til dig – hvad sker der så?
– Er de teknisk dygtige nok, beder jeg dem om at sende udkast til historier til mig, som jeg giver løbende feedback på, efterfulgt af skitseudkast, indtil vi bliver enige om, at nu har vi noget, som skal laves til Comic Party. Forudsat at der er økonomi til det, selvfølgelig, jeg kan ikke bare udgive tre danske tegnere i et nummer af Comic Party ved siden af de faste serier, hvis jeg ikke har råd til den forøgelse af sidetal, det medfører. En af mine topprioriteter er trods alt, at Comic Party skal løbe rundt økonomisk, og jeg ser talentudvikling som et af de midler, som kan være med til det, fra noget så banalt som sparede udgifter på oversættelse til muligheden for i fremtiden at sælge rettighederne til udlandet.
Hvad med dem, der sender ind, men ikke er helt dygtige nok?
– Hvis jeg kan se, at det tekniske niveau ikke er noget, der kan blive trykt i Comic Party, får indsenderen tilbud om løbende konstruktiv kritik på, hvad de kan forbedre. Jeg har en ordning, hvor jeg trykker folks serier på undergrunds-måden, det vil siger på kontorets A3-printer og hæftet med håndkræft. Til gengæld er der stort set intet minimumskrav til tegnerens erfaring eller historier. Meningen er, at det skal give unge tegnere erfaring med at lave et helt færdig værk, forklarer Trieu.
De første fem sider af den muntre selvmordsfortælling “Bento”: