2014 var året, hvor Batman fyldte 75 og hvilken bedre måde at fejre den kappeklædte fødselar på end ved at genlæse Grant Morrisons 7 år lange run på ”Batman” og søster-serierne ”Batman & Robin” samt ”Batman Inc.”, der netop afsluttedes tidligere i år med ”Batman Inc.” #13. Tilsammen udgør de tre serier en monumental, symbolladet fortælling om liv, død, og genfødsel og om en mand, der rejser sig som Fugl Føniks af tragediens aske.
BATMAN & ROBIN KAN ALDRIG DØ
Det er svært at beskrive Grant Morrisons ”Batman & Robin” med få ord. Man kan sige, at den 16 numre lange serie er kulørt, sexet, syret og uhyggeligt. Man kan sige, at historien, der leder op til Bruce Waynes genfødsel, er Grant Morrisons version af 60’ernes ”Batman & Robin” tv-serie – hvis altså denne havde været instrueret af David Lynch. Eller man kan sige, at serien er det bedste og fresheste Batman, DC har udgivet i mange, mange år. Det ville alt sammen være sandt.
I ”Batman & Robin” har Dick Grayson overtaget rollen som Batman med Bruces søn Damian som Robin. Det er en rent ud sagt genial drejning på den traditionelle Batman og Robin dynamik at gøre Dick Grayson til en lidt usikker Batman, der kæmper med at leve op til sine egne forventninger og Robin til en skråsikker lille djævel, der konstant er ved at løbe løbsk.
”Batman & Robin vol 1: Batman Reborn” starter usandsynligt veloplagt op. Det første story-arc (#1-3) er fænomenalt tegnet af Frank Quitely, der vel nok er den mest spændende tegner, DC har på hånden. Hans kompositioner, figurtegning og detaljerigdom er uden sidestykke, hvorfor man tilgiver manden, at han ikke er i stand til at spytte sider ud på månedlig basis. I en tid, hvor digitale lydeffekter stort set er blevet normen, tegner Quitely endda stadig sine egne lydeffekter, således at lyden ”Splash” (da en bil ryger i havnen) er tegnet med bogstaver, der ligefrem drypper af væde. ”Batman & Robin” introducerer os også for et vidunderligt bizart nyt galleri af skurke, hvoraf især den lige dele Saw-og- Pygmalion inspirerede Dr. Pyg, der lytter til glad disco musik, mens han maltrakterer sine ofrer, stråler og fortjener en fast plads i Batmans skurke-pantheon.
Anden del af ”Batman Reborn” lever måske ikke op til første halvdel, men historien bringer plottet videre. Dick og Damian har nemlig et run-in med forhenværende Robin Jason Todd, som antyder, at Dick faktisk måske ikke gør sit ypperste for at bringe sin mentor tilbage; han er jo trods alt i besiddelse af Bruce Waynes lig og kender til eksistensen af Lazarus pits. Det fører os så direkte videre til ”Batman & Robin vol. 2: Batman Vs. Robin”, hvor Dick og Damien rejser til England for at nedsænke Bruces lig i en underjordisk Lazarus pit. Hvad de slevfølgelig ikke ved er, at det lig, de er i besiddelse af, blot er en af de kloner, Simian og Mokkari fremstillede under ”Final Crisis”. Da klonen kommer til live, har den altså intet tilbage af Bruces personlighed, og sammen med Batwoman må Dick og Damien tage kampen op mod en monstrøs og Frankenstein-agtig tragisk Batman-zombie. Erkendelsen af, at liget ikke var Bruce’s, sender Dick og Damien på sporet af sandheden – nemlig at Bruce stadig er i live. Og ikke nok med det – tilsyneladende prøver han faktisk at kommunikere med dem fra fortiden!
BRUCE WAYNES LANGE REJSE HJEM
På dette tidspunkt begynder begivenhederne i Batman & Robin at overlappe med miniserien ”Batman: The Return of Bruce Wayne”. Som alle ved forbliver superhelte aldrig døde ret længe af gangen, og Bruce Wayne er da også på vej tilbage til nutiden med ekspresfart. Der viser sig dog at være en mindre komplikation: Superman, Booster Gold, Green Lantern og Rip Hunter har nemlig fundet ud af, at selv Batmans tilbagevenden er en del af Darkseids master plan. Darkseid havde nemlig forudset, at Batman ville vende tilbage, og har sørget for at hans rejse tilbage igennem tiden har mættet ham med en omega energi, der vil udslette universet, hvis den når tilbage til det 21. århundrede.
I mens kæmper Bruce Wayne sig op igennem verdenshistorien med 180 km i timen, og vi bliver både trakteret med Batman i stenalderen, som inkvisitator i middelalderens Gotham, som pirat, cowboy og hårdkogt noir-detektiv. Der er således ikke et kedeligt øjeblik i ”The Return of Bruce Wayne”, og faktisk bliver det måske en smule for meget af det gode især hen imod slutningen, hvor undertegnede må indrømme, han havde svært ved at holde styr på begivenhederne.
Summa sumarum: Bruce Wayne kommer selvfølgelig tilbage, og takket være hans venner i Justice Leaugue og det, der viser sig at være ”the first truth about Batman”, lykkedes det at afværge katastrofen.
Hvor historien startede med Batmans frygt for isolation i Dr. Hurts isolations-eksperiment og drømmen om Robins død, binder Morrison en fin og subtil sløjfe på fortællingen ved, at det, der ender med at redde Batman, er antitesen til denne angst nemlig indsigten af, at han aldrig har været alene. Selv i sin mørkeste time var alt, han behøvede at gøre, at ringe med klokken og kære, gamle, trofaste Alfred ville være der. For ikke at forglemme Superman, Dick Grayson, Tim Drake, Oracle, Huntress, Batwoman og alle de andre i Batmans udvidede familie. Nu er scenen så sat til et brag af et endeligt opgør med Dr. Hurt samt den endelige afsløring af den dæmoniske skurks sande identitet i ”Batman & Robin: Batman & Robin Must Die!”
BAG MASKERNE
Bag det ekstravagante tju-bang handler ”Batman & Robin” mere end noget andet om Dick Graysons forsøg på at udfylde den nærmest fader-figurs agtige Bruce Waynes støvler samt hans forhold til den iltre, unge Damian. I starten er Damian en oprørsk hidsigprop, der kritiserer alt, hvad Dick foretager sig. Men hen mod slutningen af serien fornemmer man alligevel, at han er blevet knyttet til sin nye mentor og rollen som Robin.
Især ”Batman vs. Robin” historien fra ”Batman & Robin #10-12” fortjener at blive fremhævet i denne sammenhæng; de tre numre er ganske enkelt noget af det bedste, denne anmelder længe har læst. Morrison formår både at gøre kreativt brug af figurenes baggrundshistorie, som da Talia henter Dick Graysons nemesis Deathstroke ind for at fjernstyre Damian via et implantat, hun har fået anbragt i ryggen på sin søn, og samtidig give historien en oprigtigt hjerteskærende følelsesmæssig klangbund.
Tag blot scenen hvor Damian konfronterer sin mor og direkte spørger hende, ”Why can’t you just love me for who I am? Not what you want me to be?” og hun iskoldt svarer; ”No. That is not my nature. I am too much of a perfectionist. I’ll always love you in my own way. And I will permit you to leave with your circus boy in tow. But from now on you are no longer welcome here. You may consider yourself an enemy of the house of Al Ghul.” Damians eneste anerkendelse af den umådelige smerte, denne afvisning nødvendigvis må påføre ham, er at dreje hovedet og se væk, ganske kort inden han atter løfter blikket og aldeles stoisk svarer; ”Very well. I can only hope I can be a worthy one, mother.”
I næste episode når vi til vejs ende med et dyk ned i ”Batman Incorporated”.
Læs første del af “Batman er for evigt”
Læs anden del af “Batman er for evigt”
Læs tredje del af “Batman er for evigt”
Læs fjerde del af “Batman er for evigt”
Læs femte del af “Batman er for evigt”
Læs sjette del af “Batman er for evigt”
Del på
