Maren Uthaugs anden tegnede bog er en hurtigt læst, skideskæg og ikke tvingende nødvendig udgivelse.
Hvornår giver tegneseriestriber i bogform rigtig god mening?
I starten af november udkom “Den store Storm P. bog” på forlaget Alvida, en flot udgivelse med omkring 350 af den folkekære tegners bedste værker. Der er pondus i sådan en opsamlingsbog, og det er en fornøjelse at sidde og bladre gennem multikunstnerens skøre opfindelser, gakkede plakater og raffinerede vittighedstegninger. Storm P. beskrev som bekendt selv vittighedens logik således: ”Jo, ser du – A siger noget til B – og så siger B noget til A – og så ler man ad det!”.
Helt så enkel er opskriften ikke i Maren Uthaugs nye tegneseriebog “Den lyse side”, der ankom i boghandlerne cirka samtidig. Der er en god del frække og veloplagte optrin iblandt – spande med lort, flyvende pikke og sådan noget – men de enkelte passager taler også sammen i en større fortælling om ensomhed og livets mørkere sider. Den 296-siders horisontalt aflange samling af ”tankestreger” er en både trist og munter omgang, der i simpel streg optegner hverdagssekvenser i en tændstikkvindes liv. Hun føler sig ensom i regnen, hun skyder sin kat, hun danser tango med sin skæggede kæreste, hun ryger smøger bag vaskemaskinen og hun afleverer sine børn for sent i skole og føler sig fristet til at smække den næsvise lærerinde en på hovedet.
Maren Uthaug debuterede sidste år på tryk med tegneseriesamlingen “Ellers går det godt“, der var nomineret til Pingprisen for årets debut, og hun er fast tegner på Politikens bagside med striben “Ting jeg gjorde“. Der er lidt Storm P.’sk multikunstner over Uthaugs frygtløse favntag med avisstriben, blogtegninger, tegneserieromaner og ikke mindst den anmelderroste skønlitterære debut “Og sådan blev det“. Og det er blandt andet en sådan legende tilgang til tegneseriemediet, der gør hendes univers og de små hverdagstableauer i “Den lyse side” vellykkede og sjove. Den komiske timing, flowet, reduceringen af omgivelserne til det mest nødvendige – f.eks. en hund, nogle frikadeller og en kioskmand.
Som der står på forsiden, fungerer striberne som en slags tankestreger – indskydelser, tænkepauser, pludselig latter, uhøjtidelige pusterum. Men måske netop derfor ender de tegnede sekvenser i bogform et sted, der er hverken-eller – ikke bare vittighedstegninger, men heller ikke en egentlig samlet fortælling. Persongalleriets karikerede bipersoner – den bedrevidende speltdulle med page, psykologen, der har forlæst sig på Freud og den overpædagogiske skolelærer – er som stribeaktører spot-on inkarnationer af samfundets absurde forestilling om ”normalen”. I enkeltstående sekvenser fungerer de som karakterer, der kan spilles bold op af, og som gør det muligt at affyre satiriske kasteskyts mod normen. I en længere fortælling som nærværende udgivelse bliver de til gengæld for flade, satiren bliver lidt tandløs, når dens objekt er så karikeret. Sine steder løfter papirformatet dog også de små pindemennesker et nyt sted hen – i en fin passage trykt på sorte sider (i kontrast til resten af bogens hvide sider og titlen) går Marens alvorstyngede tændstiksalterego ensomt rundt i mørket og leder efter ”meningen med det hele” og konstaterer at ”Når det kommer til stykket, er vi alle alene her i verden”.
Det tager en god times tid at læsekigge sige igennem “Den lyse side“, og man er godt underholdt imens, selvom der er lidt længere mellem latterbrølene, hvis man – som denne anmelder – allerede følger Marens blog, hvor en del af striberne tidligere har været bragt. Der er ingen tvivl om, at der er pondus i Maren Uthaugs skarpe udtryk, men bogformatet tager i det her tilfælde noget af pusten fra tegnerens kække og ublufærdige streg.
Karakter: 3/5
Titel: Den lyse side
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Tegner og forfatter: Maren Uthaug
Form: Soft cover, 296 sider
Pris: 150 kr.
Udgivelsesår: 2014
ISBN: 9788711337066
Udgivelsesland: Danmark
