2014 var året, hvor Batman fyldte 75 og hvilken bedre måde at fejre den kappeklædte fødselar på end ved at genlæse Grant Morrisons 7 år lange run på ”Batman” og søster-serierne ”Batman & Robin” samt ”Batman Inc.”, der netop afsluttedes tidligere i år med ”Batman Inc.” #13. Tilsammen udgør de tre serier en monumental, symbolladet fortælling om liv, død, og genfødsel og om en mand, der rejser sig som Fugl Føniks af tragediens aske.
HISTORIEN OM BATMAN
Vi fortæller os selv historier for at give livet mening.
Som da drengen ved navn Bruce Wayne, der så sine forældre blive skudt ned på åben gade, begyndte at fortælle sig selv en historie, der kunne redde ham igennem sorgen og smerten: Historien om Batman. En variation over en af de ældste og mest overlevelsesdygtige historier der findes, fra det Babylonske heltepos om Gilgamesh, der beskyttede sin by, Uruk, og videre på tværs af tider og kulturer i form af mytiske skikkelser som f.eks. Beowulf og Herkules. Og så Batman. Altid Batman. For Batman vil aldrig dø. Han er heltefortællingen som en overkommelses-mekanisme, Fugl Føniks som en flagermus, et alternativ til at bryde sammen og en måde at forvandle tragedie til energi.
Hvor filmstjerner, rockmusikere og præsidenter alle er blevet gamle, fordrukne eller døde – eller alle tre på en gang – har Batman levet videre og kan i år fejre 75 års jubilæum. Siden sin debut, i “Detective Comics # 27”, er det blevet til over 5000 tegneserier. Superhelten med de spidse ører har overlevet både angreb fra vores såkaldte ”virkelige” verden, som da superskurken Frederich Wertham forvandlede sin egen sexfikserede projektioner til en verdensomspændende hetz mod hele Batmans univers: tegneseriemediet, til de fiktive skurke, rumvæsner og monstre, der i tidens løb har forsøgt at få den kappeklædte hævner ned med nakken. Ingen af dem har haft held med deres forehavende, hvor meget de end har planlagt, timet og tilrettelagt deres dommedagsplaner. Batman kommer altid tilbage og fortsætter altid sin utrættelige kamp mod verdens ondskab.
BATMAN INCORPORATED
Efter sin tilbagevenden fra fortiden står Batman dog over for en trussel så omfattende, at den kræver helt ekstraordinære foranstaltninger. ”Starting today, we fight ideas with better ideas. The idea of crime with the idea of Batman”, som hovedpersonens platonske mission statement lød i one-shottet ”Batman: The Return”. Batman skal nu til at være et globalt foretagende støttet af Wayne Industries, og det er på høje tid fornemmer man, for knap er Dr. Hurt, Darkseid og The Black Glove ude af spillet, før en ny og måske endnu støre trussel melder sig på banen. Der er en krig på vej, mellem Batman og hans allierede mod den internationale forbryder organisation Leviathan, og som Batman selv siger, ”not everyone is going to survive.”
Batman begynder således at samle sin hær af internationale ”Batmen” i Kina, og derfra går det over stok og sten til nye eksotiske lokaliteter med deres egne helte og skurke, mens Leviathan samtidig strammer grebet. Der er gæsteoptrædener af Catwoman, Batwoman, de gamle Batman-kopier fra ”The Batmen of Many Nations” samt en vifte af mere eller mindre bizarre skurke.
Det er hæsblæsende, kulørt superhelte-action fra side 1, fremragende tegnet primært af Cameron Stewart og Chris Burnham. Man føler sig ofte som et barn på ny, og man frydes over overfloden af ekstravagante helte og skurke i spraglede kostume, der kaster sig rundt på siderne. Slutningen er på hele balladen er tilmed oprigtigt rørende, og binder en smuk sløjfe på Morrisons 7 år ved roret på Batman.
FEJL OG MANGLER
”Batman Inc.” er hugget midt over af DC’s ”New 52” reboot, hvilket har givet nogle lidt besynderlige kontinuitets-fuck ups, men heldigvis har forlaget stort set valgt at lade Grant Morrison realisere sin vision uden de store hensyn til forandringerne i ”The New 52”. Der er dog alligevel skønhedsfejl. Den mest graverende må siges at være at Morrison vælger at udelade en forklarende scene , hvor Batman ser en vision af fremtiden, hvor Damian er skyld i Gothams undergang. Scene er central for forståelsen af slutningen på Batman Inc, og de beslutninger personerne træffer, og da det er et væsentligt plotpoint, kan det kun undre sig over, at vi som læser ikke har fået lov til at se dette, f.eks. på et tidspunkt i ”Batman: The Return of Bruce Wayne”, hvor det ville have virket oplagt at indlejre.
I det hele taget er der en god del åbne spørgsmål til sidst, og selvom nogle af dem, f.eks. Dr. Hurts sande identitet, godt kan tåle at stå hen i det uvisse, er der andre steder, hvor man godt kan komme lidt i tvivl, om det nu også var meningen.
Man kunne også godt ønske, at Batman viste lidt flere følelser i løbet af historien og ikke kun til allersidst, da tragedien rammer. I betragtning af Morrisons erklærede mål om at udforske, hvordan livet som Batman har påvirket mennesket bag masken, er det påfaldende, hvor flad både Batman og Bruce Wayne føles igennem det meste af historien. Der er noget nærmest robotagtigt mekanisk over figuren, der f.eks. ikke lader sig påvirke synderligt, hverken da Damian melder sig på scenen, eller da Jezzebelle Jet forråder ham.Damian er den af personerne, man føler mest for, især mod slutningen af ”Batman Inc. vol. 2” (”New 52”), hvor han fremstår som den mest menneskelige af personerne, og den eneste hvis følelsesliv kommer til udtryk i små gisp midt i alt den hæsblæsende action.
HISTORIEN FORTSÆTTER
Morrison forlader Batmans univers med ”Batman Inc. #13” (”The New 52”), og det gør han med maner. Det er det endelige opgør med Leviathan og Talia Al Ghul, og den uundgåelige afslutning på de begivenheder der blev sat i spil tilbage i ”Batman & Son.” Uden at afsløre det hele kan det godt røbes at det er en tåreperser vi bliver trakteret med.
Batmans historie både ender og begynder med tragedien og uden at afsløre for meget, kan det godt røbes, at slutningen på ”Batman Inc.” er en tåreperser. Serien slutter med ”Batman Inc #13” og præcis som det gennemgående motiv med Ourobors, der æder sin egen hale, sluttes ringen; Batman er tilbage ved en ny status quo, parat til et nyt kapitel i sit liv. Sådan skal det naturligvis ende.
Selvom der er ujævnheder undervejs, er det i sidste ende en fortællermæssig pragtpræstation, Morrison efterlader sig. Han har formået at samle tilsyneladende håbløse koncepter som The Batmen of Many Nations og Zur En Arr op og effektivt flette dem ind i en moderne Batman-kronologi, samtidig med at han tilfører universet en række spændende nye figurer. Skurke som Dr. Hurt og Professor Pyg fortjener en stolt plads side om side med de gamle kendinge i Batmans skurkegalleri.
Over dem alle står naturligvis Damien, der faktisk lader til at være så overlevelsesdygtig en figur, at vi næppe har set det sidste til ham. I hvert fald hvis man skæver til de begivenheder, der udspiller sig i Peter Tomasis ”Batman & Robin” i øjeblikket.
Morrisons Batman-run er bestemt ikke det nemmeste sted at starte som ny læser, men det er forsøget værd at gennemtrænge de mange lag af symboler og referencer, for Morrison formår at kombinere den barnlige begejstring for superhelte med genkendelige menneskelige følelser. Der banker et rigtigt hjerte bag de stramme dragter, også selvom man ikke altid kan mærke det på Batman selv.
Man tilgiver ham dog det stoiske ydre; han har trods alt oplevet lidt af hvert efterhånden.
Læs første del af “Batman er for evigt”
Læs anden del af “Batman er for evigt”
Læs tredje del af “Batman er for evigt”
Læs fjerde del af “Batman er for evigt”
Læs femte del af “Batman er for evigt”
Læs sjette del af “Batman er for evigt”
