2014 var året, hvor Batman fyldte 75 og hvilken bedre måde at fejre den kappeklædte fødselar på end ved at genlæse Grant Morrisons 7 år lange run på ”Batman” og søster-serierne ”Batman & Robin” samt ”Batman Inc.”, der netop afsluttedes tidligere i år med ”Batman Inc.” #13. Tilsammen udgør de tre serier en monumental, symbolladet fortælling om liv, død, og genfødsel og om en mand, der rejser sig som Fugl Føniks af tragediens aske.
BATMAN I DØDENS SKYGGE
Grant Morrisons Batman-run kan ses som en tematisk tretrins-raket, hvis stuktur afspejler en døds-efterlivs-genopstandelses symbolik, hvori Bruce Wayne dør, erstattes af Dick Grayson og slutteligt ”genfødes” i rollen som Batman.
Første del af fortællingen udgøres af ”Batman & Son”, som jeg behandlede i min første artikel, samt ”Batman: The Black Glove” og ”Batman: R.I.P”. Disse tre samlinger leder op til Bruce Waynes endeligt og står altså i dødens tegn – bemærk blot den hyppige brug af Brueghel’s ”Dødens triumf” som baggrundselement i ”Batman: The Black Glove.” Der er endvidere tre Batman prætendenter i ”Batman: The Black glove” og tre stadier i det buddhistiske Thögal ritual, som spiller en central rolle i ”Batman: R.I.P.”. Således spiller tallet 3 en central rolle igennem hele fortællingen.
FORTIDENS SPØGELSER
Efter sit lille eventyr med Damian og Talia al Ghul i ”Batman & Son”, bliver Batman sammen med den daværende Robin, Tim Drake, inviteret til en genforeningsfest for The International Club of Heroes på mangemilliardæren John Mayhews private ø i ”Batman #663”. Helte-klubben er en gammel opfindelse, Grant Morrison har hevet frem fra gemmerne og støvet af.
Den første gang, man kunne opleve denne brogede gruppe af Batman-inspirerede helte, var i ”Detective Comics # 215”, ”The Batmen of Many Nations” af France Herron og Sheldon Moldoff. Dengang bestod gruppen af det britiske makkerpar The Knight & Squire, den franske Musketeer, Legionary fra Italien, sydamerikanske The Gaucho og den australske Ranger.
Nu er figurerne blevet opdateret en smule og har fået både nye kostumer og Watchmen-agtige skeletter i skabene, som vi får indblik i gennem en flashback sekvens. Indianer-Batman’en Chief Man of Bats og hans sidekick Raven Red fra ”Batman # 86” er desuden blevet ret-connet ind i gruppen.
Genforeningsfesten viser sig imidlertid at være en fælde.
Der er en morder iblandt de internationale helte, og bag kulissen lurer den mystiske Black Glove. Historien, der er smukt tegnet og malet af J. H. Williams III, fungerer som et set-up til den senere ”Batman Inc.” serie ved at introducerer ideen om Batman-som-franchise og desuden markere The Black Gloves første angreb på Batman.
DE TRE FALSKE ”BAT-MEN”
Tilbage i Gotham, i ”Batman #672”, må vor helt straks i gang med at opklare mysteriet om en række Batman prætendenter, der ligesom John Mayhew viser sig at have en forbindelse til The Black Glove. Ligesom ånderne i ”Et Juleeventyr” er der tre falske Batmen, som melder sig på scenen en efter en.
Under kampen med den tredje og sidste, den dæmoniske, Batdevil, bliver Batman skudt, og idet han mister bevidstheden, ser han en uhyggelig violet maske for sig. Derefter dukker de ildevarslende ord ”Zur-en-arrh” op skrevet med neonfarvede bogstaver på hans nethinde, og for at sætte prikken over I’et melder selveste Bat-Mite også sin ankomst. Sidstnævnte bør vel nok være noget af et vink med en vognstang om, at de mystiske begivenhederne har rødder tilbage til de forkætrede Batman historier fra 50’erne og ganske rigtigt.
For at forstå de følgende begivenheder er det nødvendigt at vende blikket mod en historie fra 1963, nemlig ”Robin Dies At Dawn” fra ”Batman #156” skrevet af Bill Finger og tegnet af Sheldon Moldoff. I denne historie bliver Batman og Robin tilsyneladende uden nogen forklaring teleporteret til en fjern planet beboet af forskellige besynderlige skabninger. Robin bliver dræbt af en fire-armet, lilla stenstatue, og det hele ser generelt temmelig sort ud, indtil Batman vågner på gulvet i et laboratorium. Det hele var selvfølgelig, som så ofte i 50’ernes historier, ”bare en drøm”. I dette tilfælde forårsaget af et isolations-eksperiment, som Batman har deltaget i til gavn for forskning i ”rummedicin.”
Efterfølgende oplevede Bruce Wayne så kraftige flashbacks til episoden, at han var nødt til at stoppe som Batman i en periode, indtil en særligt penibel situation fik ham tilbage på banen igen. Så langt så godt. Men her stopper historien ikke, i hvert fald ikke ifølge Morrison. I hans læsning af ”Robin Dies at Dawn” er Batman kommet i kløerne på den diabolske militærlæge, der forestod isolations-eksperimentet, og som bruger sin nyvundne indsigt til at påbegynde en systematisk underminering af Batmans psyke.
”Zurr-en-arrh” var oprindeligt navnet på en fjern planet beboet af Batman-efterligneren Tlano i ”Batman # 113”, ”Batman, the Superman of Planet X” fra 1958 men viser sig nu i Morrisons fortolkning at være en post-hypnotisk trigger anbragt i Bruce Waynes underbevidsthed af den selvsamme læge, vi stiftede bekendtskab med i ”Robin Dies at Dawn”. Han kalder sig nu Dr. Hurt, og det er hans udspekulerede plan om at nedbryde og ødelægge Batman, der langsomt er ved at fuldbyrdes. Ligesom John Mayhew har Dr. Hurt tætte forbindelser til The Black Glove, men hvem er han egentlig? Kan det passe, at han – som Batdevil antyder – ligefrem er Djævlen selv i menneskeskikkelse?
”Batman: The Black Glove” er en vellykket superhelte-thriller, der til tider føles en smule forvirrende og fragmentarisk. Der kører synkront 4-5 plots, og man skal have kendskab til Batman-historier tilbage fra 50’erne for at forstå, hvad der foregår. Man føler til tider, at der er for mange bolde i luften på én gang, og f.eks. Bruce Waynes romance med Jezebelle Jet får ikke meget plads til at engagere læseren og hæver sig først til sidst en smule over det stereotype love-interest subplot.
Når man alligevel tilgiver Morrison, er det fordi, det hele er så drønunderholdende og djævelsk udspekuleret. Både Morrison og tegnerne J.H. Williams og Tony Daniel er sluppet virkelig godt om ved at bygge en klaustrofobisk og ildevarslende stemning op omkring den gradvise afsløring af Batmans nye modstander, The Black Glove. Der hersker, især i slutningen af ”Batman: The Black Glove”, en decideret ubehagelig stemning, som om en usynlig løkke strammes om halsen på Batman, altimens vor helt plages af paranoide tanker om en ultimativ, allestedsnærværende modstander, der måske/måske ikke er Djævlen selv.
Som Batman selv opsummerer det efter den afsluttende kamp mod Batdevil i “Batman #674”:”If my hypothetical ultimate enemy can be imagined, I can’t help consider the fact that he actually exists. And if he exists … if this king of crime is real … is he telling me his name?” Morrison rammer her en utrolig fin balance, hvor det paranoide og det antydet overnaturlige harmonerer perfekt.
I næste afsnit ser vi nærmere på ”Batman: R.I.P” og ”Final Crisis”
Læs første del af “Batman er for evigt”
Læs anden del af “Batman er for evigt”
Læs tredje del af “Batman er for evigt”
Læs fjerde del af “Batman er for evigt”
Læs femte del af “Batman er for evigt”
Læs sjette del af “Batman er for evigt”