Tegneseriepatriarken Will Eisner er netop nu genstand for en retrospektiv udstilling på Museum of Comic and Cartoon Art i New York. Se billederne!
New Yorks eget tegneseriemuseum Museum of Comic and Cartoon Art, eller MoCCA — arrangør af festivalen af samme navn — har siden marts vist en fin lille udstilling af Will Eisners værker med fokus på hans skildringer af New York. Den indeholder sider fra en håndfuld Spirit-historier fra omkring 1950, da serien gik på hæld, rent kvalitetsmæssigt, samt alle originalerne til den mindre spektakulære, om end stadig interessante ekstraomgang med figuren trykt i New York Herald Tribune i 1966.
Mere interessant er straks splashsiden fra den fantastiske “Life Below” fra 1948:
Den består primært af fotostater, mens visse er figurerne er tegnede på lapper der er klæbet ovenpå. En mærkelig cocktail. Der er i det hele taget en del rettelser på de udstillede sider:
Højdepunktet på udstillingen er naturligvis klassikeren over dem alle “Gerhard Shnobble, The Man Who Could Fly,” også fra 1948, i sin helhed:
Dertil kommer en generøst udvalg af sider fra A Contract with God (1979):
Dropsie Avenue — The Neighborhood (1995):
Samt det løse: de farvelagte originalerne til storbyportfoliet fra midt-firserne, omslag fra Warrens Spirit Magazine og Kitchen Sinks Will Eisner’s Quarterly, et udvalg af sider fra New York: The Big City (1986) og City People Notebook (1989), samt lidt fra hans lærebøger. Dertil kommer en lidt for omfattende sektion med hyldester til mesteren og mere en mindre tilfældigt udvalgte sider fra en lang række skabere af noget svingene kvalitet. De mange inferiøre arbejder reddes hjem af originalsider fra Steve Ditko, Jack Kirby, Wally Wood, Harvey Kurtzman og Art Spiegelman, samt naturligvis denne bizarre klassiker:
(Neal Adams’ og Dick Giordanos omslag til Superman vs. Muhammad Ali fra 1978).
Udstillingen løber til 14. august, så det er om at skynde sig, hvis man ellers er i byen.