Den danske tegneseriekomet fortæller om tegneseriefavoritter og inspirationskilder.
Mikkel Sommer er stadig først i tyverne, men han tegner som en garvet mester. Senest demonstreret i den korte fortælling “Obsolete“, hvor hans løse, maleriske streg og intuitive fornemmelse for at fortælle i billeder kom fornemt til udtryk.
Ellers har den Berlin-bosatte serieskaber mest markeret sig i antologier, men han arbejder netop nu på op til flere længere tegneserieprojekter, alle omgærdet af stor mystik.
Mikkel Sommer er ikke den store tegneserielæser, hævder han selv, han har kun læst “en lille armfuld tegneserier” de sidste mange år og foretrækker egentlig klassisk litteratur. Men trykker man ham bare en lille smule på maven, vælter tegneseriereferencerne ud …
Hvad er den første tegneserie, du husker at have læst?
– Jeg er ikke sikker på, hvilken der var den første. Det tvivler jeg på, at nogen kan huske, men det har sikkert været noget trivielt som Turtles, Superman, Batman, Hulk, Edderkoppen, Flip og Flop eller The Far Side. Dengang tænkte jeg ikke så dybt over, hvad jeg så i dem. Med superheltene var det sikkert energien og volden, og med de to andre humoren, men det siger vel næsten sig selv.
Hvis du skulle nævne en tegneserie, der i sin tid inspirerede dig til selv at lave tegneserier – hvilken én ville du så pege på?
– Jeg har aldrig rigtig haft ambitioner eller drømme om at lave tegneserier, det var altid mere tegnefilmene, der træk i mig og fik mig til at blive ved med at tegne. Alt fra The Simpsons og Ren & Stimpy til Fist of the North Star. Senere kom jeg på animationsskolen i Viborg, hvor jeg indså, at animation ikke var noget for mig i det lange løb. Så besluttede jeg mig for at blive illustrator, men efter et par måneder på Danmarks Designskole og nogle flere måneders uhåndgribelig selvstændighed, blev jeg langsomt ført hen på tegneseriesporet – mest fordi det arbejde, jeg fik, blev mere og mere i tegneserieform. Jeg har egentlig haft den observationsbegrundede overbevisning gennem min barndom og en stor del af min ungdom, at det at lave tegneserier var pissesvært og voldsomt tidskrævede. Det havde jeg ret i, men det har vist sig at være det hele værd.
– Nå, tilbage til spørgsmålet: Der er en god chance for, at det var noget fra Dark Horse, jeg læste, da jeg først begyndte at lave små tegneserier for 5 år siden. Det var også deromkring, at jeg mødte Glenn August og Thomas Mikkelsen på Københavns Tekniske Skole, og for første gang virkelig havde nogen at tegne sammen med.
Hvis du skulle vælge én favorittegneserie, hvilken ville det så være?
– Aner det vitterligt ikke, har kun læst en lille armfuld tegneserier hen over de sidste mange år, men hvis jeg skulle nævne et par løbende serier, der har kunne holde fast i mig, ville jeg sige B.P.R.D., The Walking Dead og Invincible. Jeg føler, at jeg er så meget bagud i forhold til klassisk literatur, at jeg langt hellere vil sætte mig med en bog i stedet for en tegneserie. Vil helst heller ikke blive alt for påvirket af tegneserier, når jeg selv skal lave dem, der vil jeg hellere drage inspiration fra gamle illustrationer, bøger, film og kunst. Synes heller ikke virkeligheden er en helt dårlig inspiration, selvom den kan være lidt meget at tygge på rent visuelt.
– Men hvis jeg kronologisk skulle nævne et par tegneserier, jeg har været glad for gennem tiden, kunne det være Tank Girl, The Nevermen, Torpedo, Alack Sinner, “Garage Band”, “Skim”, “Peplum” og “Gus”.
Hvilken tegneserie ville du ønske, du havde lavet?
– Måske Akira. Fordi den er så vildt solid og lang og stædig og fantastisk, men mest fordi den er så lang. Kvantitet burde helst aldrig komme før kvalitet, men der er noget imponerende ved meget lange tegneserier. Man drømmer vel om at lave sit magnum opus på et eller andet tidspunkt, en bibeltyk satan af en bog med ægte patos, balstyriske tegninger, en medrivende ærlig fortælling, måske noget personligt. Det er dog ikke rigtig noget man kan skyde efter, enten sker det på et tidspunkt eller også sker det ikke. Tror ikke mit liv får mere værdi af et mesterværk eller to, men det skader vel ikke.
Nævn en tegneserieskaber, du er vild med, men har svært ved at overbevise andre om at påskønne efter fortjeneste …
– Jeg snakker ret sjældent om tegneserier med folk og kender ikke voldsomt mange tegnere. Ham jeg snakker mest med om den slags er tegneren Bjarne Hansen, som tilfældigvis flyttede til Berlin på nogenlunde samme tid som mig, og vi er stort set altid enige, når det kommer til tegneserier.
Nævn en serieskaber, du har ”opdaget” for relativt nyligt, hvis ting har gjort indtryk på dig – og den tegneserie, der introducerede dig for vedkommende …
– Måske Jorge González. Hans arbejde, især i tegneserien “Bandonéon”, som jeg lånte af Bjarne, er så løst og friskt og taktfuldt sjusket, at jeg bliver mindet om, hvor let og sjovt, det burde være at lave tegneserier. Det har jeg det med at glemme.
“♥ tegneserier” er en Nummer 9-interviewserie, hvor tegneseriefolk fortæller om tegneseriefavoritter. Tidligere: Peter Madsen, Jacob Rask, Peter Kielland, Silke Nedergaard, Søren Mosdal, Peter Snejbjerg, Rikke Villadsen, Henrik Rehr, Christoffer Zieler, Niklas Asker, Rasmus Bregnhøi, Tore Bolhøj, Dong Trieu Do, Paw Mathiasen og Lars Jakobsen. Flere interviews følger.
