Efter James Browns død har tegneserieskaberen Lars Jakobsen tilsyneladende sat sig som mål at overtage titlen som the hardest working man in show business. Ud over at være medarrangør på den nys afholde Art-bubble og tovholder gennem flere år på den danske tilstedeværelse på MoCCA står Lars Jakobsen bag både humorstriben Ganske Vist og eventyrserien Mortensens mondæne meritter, som netop er blevet solgt til udgivelse i USA.
Vi stjal lidt tid fra Lars og fik ham til at svare på nogle spørgsmål om hans forhold til tegneseriemediet.
Hvad er den første tegneserie, du husker at have læst?
– Jeg er jo startet med Anders And som så mange andre, men jeg tror hurtigt, jeg fandt nogle favorithistorier, såsom den lille underlige historie der hedder “Bing – du er hypnotiseret!” og en lille historie, der vist hedder “Tusindfryd”. Begge er Barks-historier, men det vidste jeg intet om på det tidspunkt.
– Så kan jeg huske et ret dårligt tegneserie-blad der hed Pelle Haleløs, men jeg læste dem igen og igen. Når man ser dem i dag, er det noget værre crap, men jeg må jo have set et eller andet i dem…
– Ganske underligt fik jeg, et par år før han døde, kontakt til Carl Barks og fik vist ham mine egne serier og fik også sagt “Tak for inspirationen”, for det er helt klart, at jeg har taget noget “historiefortælling” med mig fra de gamle Barks-historier.
Hvis du skulle nævne en tegneserie, der i sin tid inspirerede dig til selv at lave tegneserier – hvilken én ville du så pege på?
– Så vil jeg helt klart pege på Tintin! Da jeg var 8-9 år, blev jeg meget syg og lå på hospital i flere måneder. Der fik jeg “Krabben med de gyldne klør” – jeg var lige begyndt at læse – men den blev gennemlæst og kikket igennem og studeret nøje. Faktisk havde jeg heller ikke så meget andet at lave på det der sygehus – børneafdelingen havde dog en “barneplejerske”, som må være forløberen for pædagogen, som overbærende forsøgte at aktivere mig i anden retning i fire timer om dagen fra kl 10 til 14, derefter var der frit lejde på boghylderne. Og der blev hurtigt lavet en ønskeliste for de andre album. Jeg tror, jeg fik opsnuset “Faraos cigarer” og “Kong Ottocars scepter” på hospitalets sparsomme børnebogshylde. De stod vist sammen med nogle Asterix, som jeg aldrig fik øjnene op for; Tintin-albummene er på deres helt egen måde en historiefortælling med så mange billedfortællinger på forskellige planer – det opdagede jeg langsomt, efter jeg læste albummene igen og igen.
Det ville jeg gerne kunne lave – ikke så meget tegningerne – men den lidt listige og samtidig naive måde at fortælle en god historie på.
Hvis du skulle vælge én favorittegneserie, hvilken ville det så være?
– Det må være lidt en blanding mellem Tintin og Tardis Adèle Blanc-sec – jeg er vild med Tardis tegnestil og hans måde at håndtere historiske epoker iblandet surealistiske og vanvittige figurer med geniale personer. Jeg har altid interesseret mig for historie og alle de små detaljer i historien, vi mange gange glemmer. Jeg synes, Tardi formår at skabe en helt speciel stemning i sine album om Adèle. Tardis karikerede streg understreger netop, at tegneserier får fantasien til at blomstre – man kan næsten mærke duften i gaderne, og billederne glider let som i en god thriller.
Hvilken tegneserie ville du ønske, du havde lavet?
– Her vil jeg skifte totalt spor og falde helt udenfor, måske fordi jeg allerede er lidt splittet i to verdener, mellem min albumserie Mortensens mondæne meritter og min humorserie om hønsene – det er to forskellige fortælleformer og to forskellige verdener – men når nu begrebet “tegneserier” er så vidt favnene, vil jeg sige, at den serie, jeg helst ville have lavet, er Radiserne! Fordi den på sin egen stille måde fortæller om hverdagen og vores allesammens kamp for at få hjulene til at køre.
Nævn en tegneserie, du selv er vild med, men som du har svært ved at overbevise andre om at påskønne efter fortjeneste.
– Mis og fister!!! – Eller Mutts, som den oprindeligt hedder. Den er præcis som Radiserne en stille og hyggeligt fortalt stribeserie, som er hylende morsom! Den er genialt tegnet i ganske få velvalgte streger og dybt morsom; det er bare møg- irriterende, at den på dansk kom til at hedde Mis og fister og blev udgivet i sort/hvid kedeligt albumformat! Køb den på originalsproget, der er lækre album med helsider osv. Jeg tror, den danske version er årsagen til, at den ikke fik den store popularitet herhjemme. Patrick McDonnell, som tegner den, elsker at lave henvisninger til gamle kendte tegneserier og andre tegnestile som gimmik i striberne… WOW!
Nævn en serieskaber, du har ”opdaget” for relativt nyligt, hvis ting har gjort indtryk på dig – og den tegneserie, der introducerede dig for vedkommende.
– “Opdaget” er måske så meget, men Palle Schmidt og Martin Flinks historier er noget af det bedste, jeg har set længe! Jeg glæder mig til at se Palle Schmidts nye album, når han bliver færdig. Jeg håber alt godt for ham på det amerikanske marked – det er dygtigt gjort! Martin er heldigvis sin egen og også en superdygtig historiefortæller, der formår at fastholde sin læser i billedsproget, og Martin kan det, som jeg kun måbende kan beundre: at fortælle uden ord! I forbindelse med Art-bubble fik jeg en hel lekture af tegneren Achdé. Hans gode råd til de danske tegnere var, “Lær dog af hinanden!!!” Så jeg må sige, lær af Palle og Martin!
“♥ tegneserier” er en Nummer 9-interviewserie, hvor tegneseriefolk fortæller om tegneseriefavoritter. Tidligere: Peter Madsen, Jacob Rask, Peter Kielland, Silke Nedergaard, Søren Mosdal, Peter Snejbjerg, Rikke Villadsen, Henrik Rehr, Christoffer Zieler, Niklas Asker, Rasmus Bregnhøi, Tore Bolhøj, Dong Trieu Do og Paw Mathiasen. Flere interviews følger.
