Læser, hvad var 2013s bedste?

Reply

Min bedste tegneserieoplevelse i 2013 er en pinlig tilståelsessag! Jeg tog mig endelig sammen til at læse Maus. Jeg er gået udenom den fordi jeg ikke brød mig om tegningerne og den aura af “must read” der omgiver bogen. Men den er naturligvis lige så medrivende og rystende, og god, som alle andre allerede er enige om og nu kan jeg så blande mig i koret: MUST READ!

Reply

Min bedste oplevelse i år var uden sammenligning at høre Jaime Hendandez på Copenhagen Comics. Det næststørste var autografen og tegningen.

Reply

Jeg var ret begejstret for tredje bind i Scott Snyders og Greg Capullos Batman-run, Batman: Death of The Family. Det havde nogle ret mindeværdige øjeblikke og talte “op” til sin læser med stor respekt for myten om Jokeren.

Reply

Ulli Lust’s “Today is the Last Day of the Rest of Your Life” overgik alt andet. Mesterværk!

Gilbert Hernandez’ “Marble Season” var nok ikke HELT så transcendentalt mesterværksagtig som jeg i al hemmelighed havde håbet på, men stadig god.

Thomas Wellmann viste med “Pimo & Rex” at han er den tyske Lewis Trondheim. Farvelægningen er genial.

Gary Northfield’s “The Terrible Tales of the Teenytinysaurs” fik mig til at grine.

Anouk Ricard’s første “Anna & Froga”-bog var visuelt sublim, selvom den nok mest ellers er for børn. Jeg skal også have købt 2’eren.

Catel & Bocquet’s “Kiki fra Montparnasse” var den dansksprogede udgivelse jeg var mest oppe at køre over.

Maren Uthaug’s tegneserie var god. Gid jeg kunne nosse mig sammen til at læse hendes roman, men jeg hører rygter om at der ingen tegninger er i!!!???

Årets to Carl Barks-bøger fra Fantagraphics dækkede 1957-58, dvs starten på de sublime guld-år fra den største tegneserieskaber nogensinde.

Reply

Johan Krarup
Cliffs monologer
selvfølig! den er et lille mesterværk… selv om den vel egenligt først udkommer i det nye år?… anyways så læste jeg den i år og det var fanme sjovt og lærerigt!

Reply

Jeg har ikke indtryk af, at Saga (og al den hype der er omkring projektet) er særlig vellidt på disse kanter, men den fortsætter med at brillere hver måned. Få kan som Brian K. Vaughan skrive en historie der fungerer både i de enkelte hæfter og i den større sammenhæng.

The Superior Foes of Spider-man bygger videre på den meget afslappede og humoristiske stil der sidste år blev lagt af Hawkeye, og indtil videre har jeg grint højlydt op til flere gange per nummer.

Lazarus af Greg Rucka ser også ud til at blive en spændende og uhyggelig relevant sci-fi-fortælling af den dystopiske slags. Har kun læst den første samling, men jeg tror den kan vokse til at blive et af de helt store værker.

Reply

Munch av Steffen Kverneland

Reply

Antistoffer af Kim Bjørnholt!
Et overraskelsesangreb på ens forståelsesrammer, hyleskæg og gal. Upoleret og strittende i mange retninger. Og alligevel holder den pickuppen i rillen mens den skælder og smælder. Må der komme en 2’er i 2014, den sluttede ihvertfald af med en klassisk cliffhanger. Eneste anke, lidt svær at få fat på.

Reply

Hold da fast, Nummer9 er ikke bange for at stille de svære spørgsmål… Bum bum, for hver tegneserie, jeg nævner, glemmer jeg sikkert fire…

Fra dette kongeriges flok af i stigende grad imponernede tegneserieskabere flippede jeg især ud over Palle Schmidts toptunede og stramt velfortalte krimi, Stiletto. Jeg hader, når man bruger udtrykket “internationalt format” om noget dansk (fordi… hvorfor skal vi jantelovsdanskere have lov til at have vores egen karakterskala?), men DAMN, Palle har internationalt format. Den er god!

Også fra Danmark: Cliffs Monologer af Johan F. Krarup (John Kenn har ret… det er totalt snyd at nævne en tegneserie, der ikke er ude i den brede offentlighed endnu, men altså…). Ved I hvad? Der er sgu også dømt internationalt format. Bum. Tyg lidt på den. Den er bedsk, sort og menneskelig og burde købes af alle mennesker i hele verden.

Og! Så grinte jeg i den grad over Rockworld af de herrer Mosdal og Ørsted. Som musikfan følte jeg mig… ramt.

Oversatte tegneserier: De to bedste oplevelser var klart Taniguchis Senseis Mappe bind 1 og 2 (måske min favorit af de Taniguchi’er, der findes på dansk) og Julien Neels VID-UND-ER-LIG-E børnetegneserie om Lou. Holdnukæft, hvor er den god. Måske årets allerbedste tegneserieoplevelse?

Fra det store amerikanske mainstreamdyr var der mange ting. Locke and Key af Joe Hill og Gabriel Rodriguez blev ved med at begejstre (og jeg kan ikke vente på den sidste opsamling, der kommer MEGET snart), og hvis jeg SKAL nævne en superheltetegneserie (og det SKAL jeg!!), så bliver det efter megen sjæleransagelse Captain America af Rick Remender. Cap skrevet som rendyrket pulp i en både farverig og grusom historie, hvor den kære helt bliver trukket igennem en næsten Lars Von Triersk lidelsesmaskine SAMTIDIGT med, at det hele er lidt for sjov… DET skal man ikke tage for givet.

På indiefronten opdagede jeg Michael Deforge. Nu sidder “kendere” sikkert og ruller med øjnene og tænker, at han er TOTALT sidste år, men stadigvæk. Værst af alt: Han er 11 fåkkin år YNGRE end mig. Jeg græmmes. Hans hæfter LOSE er guld, guld, guld. Det værste er, at han får det til at se så nemt ud. Øv. Og hurrah.

Og så har jeg OGSÅ en indrømmelse: I år læste jeg mit første Doonesbury-album. Og det var sgu gode sager! Where has it been all my life? Skammen er til at tage at føle på.

Sidst, men ikke mindst vil jeg også lige slå på tromme for Saga af Vaughan og Staples. Så kan de fem-seks meget larmende mennesker, der ikke kan lide den også få noget at brokke sig over 🙂

Godt nytår, tegneserieelskere!

Reply

Som tidligere linket er min liste af de bedste udenlandske tegneserier her.

Jeg har kun været i Danmark de sidste par uger og er ikke kommet så langt i tegneserielæsningen endnu, men indtil videre har jeg været meget imponeret over Dokument samt Mikkel Ørsted Sauzets Aske. Den bedste stribe på dansk jeg har læst hele året var dog “Akira Kurosawa” fra Det Sidste Ord opsamlingen. (Jeg ved godt jeg er år bagud.)