Parret bag tegninger og farver i hit-westernserien Undertaker fortæller om arven fra Giraud, hvad kvinder laver i en western og hvorfor en bedemand var en god indgangsvinkel til serien.
På Copenhagen Comics var der fyldt godt op foran Shadow Zone Medias stand, når to af westernserien Undertakers forældre signerede. Franske Ralph Meyer tegner serien og mødte under studier på kunstuddannelse i Liège belgiske Caroline Delabie, der farvelægger. Nu er parret bosat i Barcelona, hvor de trives i et blomstrende tegneseriemiljø. Undertaker tegner til at blive endnu en af de store europæiske westernserier, og Nummer 9 fik audiens hos de nye sheriffer i byen. Det blev til en snak om blandt andet Blueberrytegner Jean Giraud, hvad en bedemand laver som hovedperson i en western samt ligheden med Blake og Mortimer.
Hvordan er det at være på Copenhagen Comics: forretning eller fornøjelse?
Meyer: Det er som altid en blanding. Det er vores profession og arbejde vi er her med, men samtidig er det også en fornøjelse at møde vores læsere.
Delabie: Ja, det er en blanding og det har været en rar overraskelse at ankomme i morges og se køen foran Shadow Zone Medias stand. Vi vidste ikke på forhånd, hvordan interessen ville være her i Danmark, så det var godt at se, der stod en masse mennesker og ventede. Der har både været læsere forbi fra Danmark, Norge og Sverige, hvilket har været dejligt.
Meyer og Delabie med Bjarne Kristensen fra Shadow Zone Media i baggrunden. Foto: Carsten Olsen
Danske læsere kender jer kun fra Undertaker, men I har lavet meget før det, både hver for sig og sammen.
Meyer: Jeg har været professionel i tyve år, så selv om det kun er Undertaker, der er udgivet på dansk, så har jeg en større produktion bag mig. Jeg har lavet thrillerserien Berceuse assassine (med Tome) og sammen har vi begge lavet Sci-fi serien Ian (med Fabien Vehlmann) og vikingeeventyret Asgard (med Xavier Dorison). Ingen af dem er oversat til dansk endnu, men forhåbentlig kommer det til at ske.
Derudover har du også arbejdet sammen med Xavier Dorison (forfatteren til Undertaker) på yderligere et projekt før Undertaker?
Meyer: Ja, Asgard var vores andet samarbejde. Første gang var på en spinoff på serien XIII. Det nød vi så meget, at vi besluttede os for at fortsætte.
Dine tidligere serier er alle afsluttede efter to, tre eller fire album, men Undertaker virker som noget der godt kunne blive en væsentligt længere serie?
Meyer: Ja, bestemt. Da vi arbejdede på konceptet til Undertaker indså vi hurtigt, at der var mange muligheder med hovedpersonen Jonas Crowe. Vi har begge en stor passion for westerngenren, så vi besluttede os ret tidligt for at det skulle være et langt eventyr, vi begav os ud på.
Var det ikke angstprovokerende at tage fat i westerngenren, hvor der er nogle store europæiske forbilleder som Blueberry og Red Kelly?
Meyer: Jo, det er nogle store franske og belgiske forbilleder, vi har skullet måle os med. Derfor har jeg også i 20 år forbudt mig selv at gå i gang med en western fordi presset simpelthen ville være for stort. Så det er helt bevidst, at jeg har valgt at arbejde med andre genrer først, så jeg kunne være helt klar, når jeg tog fat på en western.
Så du var faktisk nervøs?
Meyer: Absolut. Jean Giraud, tegneren på Blueberry, var en gud for mig, så jeg har ventet på at han skulle dø, før jeg overhovedet turde begynde på Undertaker. Det lyder måske fjollet, men det var faktisk sådan, og derfor har det i mange år været kompliceret for mig at tage hul på en westernserie, netop fordi Giraud har lavet en. Når man ser mine tegninger, så er indflydelsen og referencerne til Giraud da også helt tydelige. Folk har også en tendens til at sammenligne min tegnestil i Undertaker med Girauds. Det meste af tiden giver det positive reaktioner fra læserne, fordi de godt kan lide det. Undertaker er da også blevet en stor succes i både Frankrig og Belgien, så det har heldigvis vist sig at være en positiv oplevelse, selv om det har været en tung arv at skulle løfte.
Var der nogen, der sagde Giraud?
Hvad er jeres planer med serien – ved I hvor den vil ende, og præcis hvordan den vil udvikle sig?
Delabie: nej, men Dorison har ideer til masser af nye historier, helt sikkert til årevis. I forbindelse med westerngenren har det også været sjovt med Undertaker fordi bedemandskarakteren ikke tidligere har været benyttet som hovedfigur i en westerntegneserie. Men der er altid en bedemand i en western, så det var oplagt at tage fat i den karakter for at få en ny indgangsvinkel til genren.
Meyer: Fra begyndelsen var det min ide, at vi skulle lave en serie med en bedemand i hovedrollen. Jeg syntes, det kunne være en sjov mulighed. Den ide tog Dorison så og transformerede til et solidt koncept, hvilket var mere kompliceret end det lyder. Da figuren ikke har været brugt tidligere, har det været muligt for Dorison til at udvikle historierne fra en helt ny synsvinkel. Foreløbig har han valgt at placere Jonas Crow i nogle temmelig rodede situationer, som han har skullet arbejde sig ud af, hvilket Dorison helt sikkert har moret sig med at udtænke.
Jonas Crow er hovedpersonen, men er han også en helt?
Meyer: Tjah, han er vel nærmere en antihelt. Han er helt sikkert ikke den perfekte helt, men har en voldsom mørk side. Men det er også netop det, der gør ham så interessant for os. Som alle andre mennesker har han både en lys og en mørk side. Så han er langt fra at være en superhelt, men er i stedet mere menneskelig.
Det gælder vel mange af personerne i Undertaker, også de kvindelige karakterer, som vi heller ikke ved alt om endnu?
Meyer: Det er rigtigt, og vi vil udvikle dem hen ad vejen. Det er klart at vi og Dorison ved mere end læserne om personerne, men det er ikke sådan, at alt ligger fast. Det har dels været vigtigt for os at udvikle nogle stærke personligheder, men lige så vigtigt, at der skulle være nogle kvindelige figurer, der var stærke på samme niveau som mændene. I dag er det helt sikkert en vigtig kvalitet at have et større blik for de kvindelige figurer. I Blueberry var der Chihuaua Pearl, men hun spillede trods alt en mindre rolle i serien som helhed. Vi vil dog gerne vise, at kvindelige figurer både kan være stærke personligheder, men samtidig ikke behøver være enten sorte eller hvide. Der er helt sikkert en større kompleksitet i de kvindelige figurer nu, end der har været tidligere. Det synes jeg, er en af de interessante ting ved at skabe en moderne western.
Delabie: Og det er et løbende samarbejde mellem os alle tre at udvikle de enkelte album, hvor vi samarbejder i alle faserne fra start til slut. Først mødes vi og diskuterer manuskriptet. Derefter sender Meyer løbende skitser til Dorison for at høre, om de er som han har forestillet sig dem. Og jeg gør det samme med farvelægningen.
En bedemand toner frem på Copenhagen Comics. Foto: Carsten Olsen
Farverne virker meget afgørende for de enkelte historier. I de to første album er de meget røde og brune – i de to næste mere blå…
Delabie: … og grønne. Det er vigtigt for os at farverne skal passe til historierne. De skal involvere læserne, så ved at bruge meget rød og brun i de to første album, kan læseren fornemme varmen og heden. Det er også for at tydeliggøre skift undervejs i historierne og i stemningen, hvor farverne kan være med til at tydeliggøre disse. Før vi begynder på farvelægningen, har Ralph en klar ide om, hvordan den skal være, så han er meget tydelig i sine forklaringer af, hvilken stemning farvelægningen skal være med til at understrege. Så giver han mig som regel en række referencer, det kan fx være malerier, som vi kigger på sammen og bruger til at finde ud af, hvilken farvelægning og stemning der skal være i de enkelte scener. I det tredje og fjerde album af Undertaker var det vigtigt for os, at læseren skulle kunne mærke den dystre historie, så ved at lege med nuancer af mørkeblå, mørkegrøn og grå kunne vi give den et endnu mere markant udtryk.
Jeg har læst, at I holder af humoren i Vakse Viggo og eventyret i Blake og Mortimer, men dem er der vel ikke meget af i Undertaker?
Meyer: Tjah, måske ikke. Men før jeg blev kunstner, var jeg selv en tegneserielæser, der godt kunne lide mange forskellige ting. De kan have hver deres fortrin. I dag læser både Delabie og jeg mange tegneserier, også fordi det er vigtigt, at vi holder os orienteret om udviklingen i vores profession. Det er rigtigt, at det er svært at se en direkte sammenhæng mellem Undertaker og Blake og Mortimer, men det kan jeg nu godt selv. I Blake og Mortimer er der en gennemsigtighed, der i udsøgt grad er helt perfekt. Og det er noget, som jeg søger efter hele vejen igennem fra mine storyboards til de færdige tegninger. Selv om tegningerne i Undertaker undertiden er komplekse, så er det helt afgørende, at enhver information i billedet er tydelig for læseren. Man må ikke være det mindste i tvivl om, hvad billedet skal formidle. Så på den måde prøver jeg i helt bevidst at videreføre noget, som jeg selv har nydt og oplevet i Blake og Mortimer.
Og så skal jeg jo spørge: er I ved at være færdige med Undertaker 5?
Meyer: Ikke endnu, men vi er cirka halvvejs.
Delabie og Meyer poserer for fotograf Carsten Olsen på Shadow Zone Medias stand.
