Mørke-forlaget Donovan søsætter på mandag en fantasi-serie efter klassisk fransk/belgisk model. Læs otte sider af første bind her.
Ganske vist opstod Donovan Comics i sin tid for at videreføre den droppede serie om Marshal Blueberry, men enmandsforlaget fra Djursland er for længst begyndt at udgive nye serier også. Seneste skud på stammen er Marlysa, en fantasy-fortælling om en ukuelig pige af samme navn, hvis ansigt af gådefulde grunde er gemt bag en maske.
Franske Jean-Pierre Danards streg er organisk og livfuld, og tilsat en varm og behagelig farvelægning minder billedsiden med lidt god vilje om klassisk Valhalla. Det bliver interessant at se, om fantasy-fortællingens manuskript – begået af Danards produktive landsmand Jean-Charles Gaudin – er lige så appellerende.
Læs otte sider af Marlysa bind 1, “Masken”, lige her: