Nummer 9 har spurgt fire danske superheltekendere om DCs store september-genstart. I dag: Kim Helt.
Til september begynder samtlige superhelteserier fra det amerikanske forlag DC forfra. Tegneseriehæfterne om Superman, Batman og alle de andre forsynes med et stort, lysende ”#1” på forsiden, og den alenlange saga, DC-universet med tiden har udviklet sig til, nulstilles. Bagtanken med de i alt 52 nye serier er at give de gamle helte en vitaminindsprøjtning og samtidig tiltrække uindviede læsere, men hvor realistisk er dét projekt? Og hvad kan vi som læsere forvente os af DCs ”New 52”?
Nummer 9 har spurgt fire af Danmarks fremmeste superheltekendere, og svarene vil rulle ind henover ugen. Første mand på podiet er Kim ”Helt” Schou, journalist på Kristeligt Dagblad og tidligere freelanceredaktør og klummeskribent på de danske superhelteblade fra Egmont Serieforlaget – dengang de udgav dén slags.
Kim, hvad mener du overordnet om idéen bag DCs reboot?
– Ord som “modigt”, “drastisk” og “spændende” former sig sig i tankerne, men bliver hurtigt overhalet af “tiltrængt” og “måske nødvendigt”. Alle ordene er dækkende for, hvad jeg tænker. DC er i krise og står for en stadig mindre andel af det samlede marked. Det går ned ad bakke, og det har det gjort længe.
– Måske hænger krisen sammen med den måde, tegneserierne skrives på. DC er, ligesom men endnu mere end Marvel, blevet mindre tilgængeligt. Historierne kræver enormt stor viden om kontinuitet og en villighed til at læse ikke bare én god serie, man holder af, men flere, når historierne overlapper på kryds og på tværs. Superheltetegneserier er, groft sagt, blevet virkelig krævende læsning. Det kan være en god ting – Green Lantern-serien har i hvert fald vokset sig stor, men er stadig god. God for dem, der gider at bruge oceaner af tid og penge på tegneserier – og på at hitte rede i, hvilken rækkefølge, de bør læses i. Det gider jeg. Men jeg er også tegneserienørd. Det er de færreste af mine venner, jeg ville anbefale Green Lantern-serien, selv om jeg personligt holder af den. Og når jeg tænker nærmere over det – jeg ville nok også anbefale folk at holde sig væk fra flagskibene Superman og Batman, som de kører lige nu. I stedet ville jeg hive en ældre klassiker frem.
– Betyder denne reboot, at den uendelige hale af kronologi bliver skåret af – at man redder patienten ved at amputere et sygt ben – så ser jeg det som en god ting.
– Måske ville det være bedre med små “reboots”, som Marvel plejer at gøre det: At sætte ny forfatter og tegner på en serie og simpelthen glemme store dele af det, der kom før. Men DC har altid hængt fast i kronologien og ligefrem ladet den diktere historier og store sommer-events (“Time Crisis”, “Final Crisis” m.fl.). Jeg kan godt lide kronologi. Det giver en tyngde og fornemmelse af historie, når man læser DC eller Marvel. Men jeg gider ikke, at den kommer i vejen.
– Derfor tænker jeg overordnet set om reboot’en, at det er en god, nødvendig idé. Red patienten ved at gøre noget drastisk. Forhåbentlig betyder det mere lettilgængelige serier, som er lige så gode som DC har vist, de kan gøre det – for eksempel med “All Star Superman”, der var fri for kronologiens tøjler. Og med hensyn til renummerieringen – fint! Hvis jeg går ind i kiosken eller downloader DC-appen på min iPad, så vil jeg hellere købe nummer 1 end nummer 903, der tilfældigvis (hvilket jeg skal læse mig til på en obskur, amerikansk tegneseriehjemmeside for at have en chance for at vide) er starten på en ny historie.
– Historie – kronologi og nummerering – er én ting. Tilgængelighed en anden. Det første er vigtigt for de indviede. Det sidst er vigtigt for den nye læser. Og i længden vigtigere for alle. Men vigtigst af alt er selvfølgelig tegneseriernes kvalitet. Og den kan jeg ikke dømme på, før jeg har læst nogle af DC’s nye historier til september. Men der er titler, jeg glæder mig til allerede nu.
Nævn fem titler, du synes ser lovende ud …
– Nummer 1: Action Comics af Grant Morrison og Rags Morales. Wow. Den serie glæder jeg mig til. USA’s længstkørende tegneseire starter forfra med et nyt nummer 1 og genfortæller Supermans tidlige år. Superman bliver genetableret som den første og største superhelt i DC-universet. Ideen er dristig og det kan gå grueligt galt. Men Grant Morrisson har tidligere vist, hvad han kan med Superman – både i JLA og “All Star Superman”, som efter min mening er en af de bedste superheltetegneserier nogensinde. Jeg bryder mig egentlig ikke om Superman. Han er en kedelig figur, som de færreste forfattere ved, hvad de skal stille op med. Men Grant Morrison fatter figuren som få. Og hans Superman-kærlighed smitter af til overflod. Og Rags Morales som tegner? Bonus!
– Nummer 2: Animal Man af Jeff Lemire. En af DC’s sjoveste figurer skrevet af forfatteren bag kult-hits som Essex County og Sweet Tooth. Det kan gå hen og blive rigtig godt. Jeg køber i hvert fald de første numre.
– Nummer 3: Den nye Swamp Thing af Scott Snyder, Yanick Paquette & Francesco Francavilla. Det er et super fedt hold – tjek deres Action Comics 871-881 ud! – på en figur, jeg egentlig helst så, at DC lod ligge. Men holdet bag gør, at jeg bliver nødt til at købe de første par numre. Scott Snyders “American Vampire” har jeg ikke fået læst endnu, men den skulle vist også være rigtig god.
– Nummer 4: Justice League af Geoff Johns & Jim Lee. Endelig tager DC kampen op mod Marvels Avengers og New Avengers. Et blad som dette taler til drengen i mig, og jeg bliver nødt til at se, hvad to af DC’s chefer (og top-talenter) kan finde på i deres egen serie, hvor de har 15 af DC’s største navne på ét hold og ingen til at sige “det dér kan I ikke gøre”.
– Nummer 5: Både Scott Snyders Batman og den nye DC Universe Presents kunne få femtepladsen. Sidstnævnte er en antologiserie med Deadman som tiltrækningsplasteret. Hvis det bliver noget kvalitetsmæssigt i nærheden af “Wednesday Comics”, så glæder jeg mig. Men endnu mere end de to serier, så glæder jeg mig til Dan Abnett, Andy Lanning & Fernando Dagninos Resurrection Man. Jeg har ikke læst serien fra halvfemserne, men konceptet – hver gang han dør, genopstår han med nye superkræfter – lyder så langt ude, at jeg bliver nødt til at smage på ideen. Og så har Abnett og Lanning skrevet nogle af de mest underholdende kosmiske serier for Marvel, jeg længe har læst.
Nævn fem serier, der ikke ser særligt lovende ud i dine øjne!
– Uha, det er desværre ret nemt:
– 1: Superman (Man of Tomorrow) af George Perez. Jeg bryder mig som sagt ikke om Superman, og Perez? Mnah.
– 2: Batman – over en kam. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om serien starter helt forfra eller ej, og hvis nogen figur kunne tåle en kronologi-klipning med tæt barbering, så er det Batman. Batman = super sej. Batman & Robin = Ok. Det kender vi. Batman & FIRE gang Robin/eks-Robin’er, to gange Batgirl, en Batwoman og nogle Catwoman’er. … = Forvirring. Frem med saksen. Når nu den alligevel er fremme, så brug den dog hvor, den er mest tiltrængt. Klip Batman.
– 3: Stormwatch, Grifter og resten af Wildstorm-universet. Nu skal et helt andet tegneserieunivers åbenbart splejses ind i DC-universet. I forbindelse med en reboot, der skal gøre kronologien mere forståelig?!
– 4: Hawk & Dove. Andenrangshelte tegnet af Rob Liefield. Det er ikke en serie, som jeg vil give en chance. Sorry.
– 5: All Star Western af Jimmy Palmiotti, Justin Gray og Moritat. Okay, det er måske lidt uretfærdigt at sige, at det ikke ser lovende ud. Det kunne sagtens blive en god antologiserie, men den ser ud til at være opstået på bekostning af Jonah Hex, som efter min mening er en uovertruffent god serie.
Hvordan synes du samlet set, at line-uppet ser ud?
– Det ser fint ud, og der er en håndfuld spændende nye serier på vej. Men alt i alt ligner det jo det nuværende line-up. Så længe Vertigo (DC’s “voksenforlag”) fortsætter ufortrødent ved siden af det almindelige DC, er det fint med et superhelteudgivelsesprogram af denne størrelse. Og det ser ud, som om DC vil gå nye veje og satse på blandt andet horror og magi i højere grad end nu. Det glæder jeg mig til. At langt størstedelen af serierne ikke siger mig en døjt, det er også i orden. Smag er forskellig, og jeg har alligevel ikke råd til at følge 52 forskellige serier.
Hvor meget fornyelse er der egentligt i det?
– Det er svært at sige før september, før vi ved, hvor meget af benet, der bliver skåret fra. En lilletå, en fod eller til op over knæet? Og er er det tids nok?
– På overfladen ligner det langt hen ad vejen det nuværende DC-udgivelsesprogram, men hvor anderledes lettilgængeligt bliver det? Hvad bliver for alvor rebootet og hvad fortsætter, som det plejer? Det er jeg spændt på at se.
– Den største fornyelse er nok ikke at se på udgivelsesprogrammet, men selve viljen til at satse på at nå et nyt (digitalt orienteret) publikum. For en gang skyld er det DC, der virker kæk, impulsiv, beslutsom og vild, mens Marvel Comics pludselig ligner … tja … DC?
Ser du nogen klare tendenser?
– Det ser ud, som om DC er modig med de serier, der kræver mod – Superman, først og fremmest. Men når det kommer til serier, der sælger fint nu og her (omend ikke godt, sammenlignet med for bare 5 år siden), så ser forandringerne umiddelbart små ud. Her tænker jeg for eksempel på Green Lantern-serierne og Batman-serierne. Det ser også ud, som om DC tror på, at de kan nå nye læsere ved at starte forfra med en masse “nummer 1”’ere og ved at gå over til digital distribution på samme dag, som papirudgaven udkommer. Udgivelsesprogrammet er i hvert fald udvidet og genrerne blevet flere.
– Samtidig er der dog på den kreative side af sagen ikke alt for meget nyt at komme efter. Rigtig mange serier, også de, der ikke er fantastiske, fortsætter med samme forfatter/tegner som før. Der er ikke mange nye ansigter i DC’s reboot, og det faktum tæmmer min begejstring betragteligt.
Hvad er din mening om redesigns’ne, hvilke er fede og hvilke er lede?
– Ha! Ja, hvad er det egentlig med de underlige kraver, alle heltene har fået? Jeg har ikke tænkt videre over den nyeste DC-reboot-sommermode, men Superman i cowboy-bukser på forsiden af Action Comics nummer 1? Cool. Superman med støvler af stål på forsiden af Superman (Man of Tomorrow) nummer 1? Suk! Jeg er helt sikkert mest til de klassiske designs med små justeringer, når det kommer til ikoniske figurer som Superman. Den nye Superboy-dragt er meget fed. I hvert fald federe end en for lille, sort læderjakke, sådan som han så ud i 90’erne. Hvem fortjener ellers at blive nævnt? Wonder-Womans nye dragt er ok, men kommer næppe til at holde længe. I det hele tager ser mange af de nye designs, tag Green Arrow som eksempel, hverken helt tidssvarende eller tidløse ud. Jeg er ikke modeekspert, men jeg tror ikke, der går mere end et par år, før de første af de nye dragter er skiftet ud med noget andet.
Del på
